mandag den 8. oktober 2012

Dejlig weekend

Endnu en weekend er gået her i USA, og til alle jer der er bekymret derhjemme, så har jeg det stadig godt og er virkelig glad for at være her! Lige nu ligger jeg i min seng, klokken er 21:20 og det er søndag, men da der er en tidsforskel på 9 timer mellem Californien og Danmark, vil det sige at det er mandag nu i Danmark og at jeg har fødselsdag!!!! YAY... Jeg fylder 19 år, ikke nogen vild alder, men stadig fedt at have fødselsdag :-D Så dagen skal først bruges på at passe pigerne, det skal jeg fra 8:30 til 18:30, og derefter skal vi så ud og spise på en rigtig god restaurant, hvor man sidder ved et rundt bord, og så står kokken i midten og laver ens mad!! Familien siger at det er en god restaurant, så det glæder jeg mig til!

Men nu skal i høre om min weekend. I fredags stod den på at passe pigerne fra 8:30 til 18:30, først skulle jeg tage Asha til gymnastik, så hente Uma fra børnehaven/skolen, lege lidt med dem, og så give dem et bad. Da jeg havde fri, havde jeg en aftale med to tyske au pair piger der også er fra området. Virkelig søde piger, så vi tog ud og spiste frozen yogurt, og det er virkelig godt!!!!!!! Det burde vi virkelig have herhjemme i Danmark, og så er frozen yogurt endda fedtfattig 0%, det er meget godt. Så det frozen yogurt (Fro yo) sted som vi tog hen til, ligger omkring 10 min. væk fra hvor jeg bor, det minder lidt om en lille cafe. Så man tager et bærger, og så kan man selv fylde det i som man vil, det kommer fra de samme maskiner som soft-ice, og så er der alle mulige slags forskellige smage (kage smag, æble tærte, chokolade, vanilje osv. osv). Så går man videre til tilbehøret, hvor man kan vælge alt i mellem himmel og jord, der er fx chokolade, jordbær, ananas, vingummi, M&M's, blåbær, hindbær, og så til sidst bliver bærget vejet :-D
Så det brugte jeg min fredag aften på, og efter det gik vi hen i et stort supermarkedet hvor de virkelig havde ALT!! Det er så vildt, der stod varer helt op til loftet, og jeg fik selvfølgelig købt mig en masse blade (dem der kender mig godt ved at jeg ELSKER at kigge i mode og sladre blade). Det gode herover er at de er så billige, så jeg købte et af hver :-D haha.
                                                  
                                 (Har kun billeder af det på min iphone, så fandt lige et på google)
 Lørdag var Asha's 4 års fødselsdag, hun elsker Hello Kitty, så selvfølgelig var det temaet. Fødselsdagen startede omkring klokken 13 og varede indtil ved 22-23 tiden, og der var ca. 30-40 mennesker. Så hele dagen var der masser af mennesker og masser af børn, der legede rundt på den kæmpe hoppeborg, som Kelly og Anita (mine værtsforældre) havde lejet. Jeg var selv inde og prøve at hoppe, og det var faktisk ret sjovt!
Vejret var helt perfekt, så vi sad alle ude i haven og snakkede og solede og drak og spiste, virkelig en skøn dag! Herover i USA har de ikke lagkage som vi har i Danmark (eller det ved jeg ikke, Asha havde ihvertfald ikke) så de satte lysene i en lille cupcake, og de havde også sat lys i en cupcake til mig, meget sødt, så alle sang fødselsdags sang for både Asha og jeg. Efter det gik børnene ud og skulle slå til en pinata (Helly Kitty of course), og d
a det blev mørkt og børnene ikke rigtigt havde så meget energi tilbage, satte pigerne sig ud i haven og så pige film på storskærm, imens drengene sad indenfor og så Star wars. Forældrene sad inde i den anden stue og så en baseball kamp (det går de jo meget op i herover), så det var meget sjovt at sidde og se en kamp med dem! Efter kampen tog alle hjem, og så var det ellers på hovedet i seng, var simpelthen så træt!

                                                     (vores hus inden alle gæsterne kom)
                                              (hoppeborgen, der var sat op i vores indkørsel)





 Dagen i dag (søndag) er blevet brugt sammen med min værtsfamilie og deres gode venner, plus deres 2 drenge i San Francisco. Virkelig søde mennesker også, og deres ven, Chris er simpelthen så sjov!!! Alt hvad han siger er bare sjovt og tror ikke engang han anstrenger sig for at være det, han er det bare! Min area director (hende der står for au pair møderne herover, og hende jeg skal komme til hvis der er noget galt) fortalte mig i dag at familien skulle lave en plan til hvis nu der skulle komme jordskælv. At man så skulle have en fornuftig plan, aftale at mødes et bestemt sted, holde sig væk fra vinduerne osv, Chris' kommentar til det er bare "Som om man kan huske den plan, man går sgu da bare rundt og skriger og er i panik" HAHA, man skulle nok ha' været der, men det var altså rigtig sjovt :-D
Stredet jeg har taget alle billederne fra er fra Chris's far's lejlighed. Virkelig virkelig fed lejlighed på 7. sal på 300 kvm. Det lignede virkelig en lejlighed som set i Cribs på MTV eller fra et blad. Det var sindssygt, men det mest vilde var udsigten! Jeg kunne virkelig sidde der resten af mit liv, og bare sidde og kigge på vandet og alle de sted der er omkring!!! Udsigten i virkeligheden er 1000 gange flottere end hvordan det ser ud på billederne. Men fra den lejlighed, kunne man se Golden Gate Bridge, Alcatraz (som jeg en dag skal ud og se), Bay Bridge og en stor del af San Francisco.
Grunden til at vi var der, var pga. at der var et Air show, hvor de 6 fly (blue angels) fra the U.S Navy kom og fløj rundt og lavede et show! Og det var virkelig så villo, stod bare og måbede hele tiden! Vi var gået op på terassen på 12. sal, så flyene fløj seriøst om ørerne på os.. Har optaget nogle videoer af det som jeg nok ligger på facebook, man kan desværre bare ikke se så meget og få fornemmelse af hvor fedt det egentlig var!

                                                                         (Alcatraz)
                                                                      (Bay bridge)

                                                                 (Golden Gate brigde)
                                                         (Udsigten fra terassen)


Det var så hvad jeg har lavet i min weekend, håber alle derhjemme har haft en lige så god weekend som jeg har!! Næste uge står den på en masse spændende ting. Min fødselsdag, strandtur, sightseeing og shopping tur til San Francisco med min svenske au pair veninde Anna, middag med familien og deres venner og så selvfølgelig en masse sjov og leg med pigerne!!!!

Kys kys <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar