fredag den 17. maj 2013

Yosemite!! :)


Endnu en fantastisk uge er gået! Tiden går jo så stærkt når man har det godt, og det må man sige at jeg har det fortiden! Jeg har så mange søde veninder, som jeg skal huske at nyde tiden med, inden de fleste rejser hjem til sommer :( min dejlige værtsfamilie som jeg er så glad for. Især de sidste par dage har pigerne været så søde og dejlige. Har skulle arbejde sent både mandag og tirsdag, hvor jeg skulle give dem bad, aftensmad, ligge dem i seng osv. og så spørger de altid om vi ikke kan lave fjollede ting inden de skal sove, og så kilder jeg dem, og leger små lege, og laver sjove ansigter osv. osv. det er så sjovt! Nyder virkelig tiden med dem, og er så glad for at jeg har 6 ekstra måneder med dem! Den ene aften sagde Asha til mig ”jeg elsker dig Nadja, du er ligesom en mor for mig” og der smeltede mit hjerte altså. Årh hvor er hun kær! Føler mig også som en slags storesøster, i stedet for at det bare er au pair og arbejde. Så det har været nogle rigtige dejlige dage med dem, og så har jeg bestilt min flybillet hjem til Danmark!! Kan slet ikke forstå det. Så jeg kommer hjem på ferie fra d. 12 juli til 27 juli! Glæder mig super meget, men kan ikke lide at flyve.. slet ikke i 11 timer og da slet slet ikke helt alene! Øv. Men skal bare købe 1000 blade og bøger og slik og se film og høre musik, og håbe på at tiden går super stærkt og bare tænke på hvor skønt det bliver når jeg lander i Danmark igen. Det gode er heldigvis at jeg skal flyve om aftenen/natten, så håber på at jeg er træt der, eller at jeg skal sidde ved siden af nogen søde typer :-D men ja altså glæder mig SÅÅÅÅÅ meget!! Årh det kan slet ikke beskrives, det er sådan helt urealistisk, føler lidt at jeg kommer tilbage til mit ”gamle liv” altså lige nu ligger Danmark så langt væk fra mig, og føler at det er en helt anden verden, som det er 100 år siden at jeg har været på. Det bliver så dejligt at se min familie og venner igen. Skal ikke sove når jeg kommer hjem, skal bare være vågen hele tiden og se alle sammen :-D og jeg glæder mig så meget til at sove i min egen seng, og bare være hjemme, og se dansk fjernsyn og spise dansk mad!! Årh det har jeg godt nok savnet. Så ja jeg får travlt når jeg kommer hjem, heldigvis er stortset alle mine veninder hjemme på det tidspunkt, så når det kommer lidt tættere på skal jeg have planlagt mine 2 uger, så jeg får så meget ud af det som muligt og ser alle pigerne <3 og det gør mig så glad, at de er glade for at jeg kommer hjem! Man ved jo aldrig hvordan det hele er når man pludselig kommer hjem efter at have boet 10 måneder på den anden side af kloden, men ved at alt er som før, og alle vi piger holder sammen, og får nogle rigtig hyggelige dage <3 og i byen det skal jeg også! Det har jeg godt nok savnet. Har drukket herover og festet, men det er bare ikke det sammen når man skal have andre til at købe ens sprut, ikke kunne tage i byen som alle andre osv. Så det glæder jeg mig til, og ikke føle mig som et lille barn igen :-D så alle sæt kryds i kalenderen der!! Og så tager jeg en masse solskin med! For orker ikke at sidde i Danmark i sommerferien i 2 ugers regnvejr, det går ikke :-D
Når men i weekenden tog jeg om fredagen i biografen med Ida, for at se the great gasby, med blandt andet Leonardo Dicaprio, den varede i 2,5 time og vi så den i 3D og den er SÅ god! Årh vil gerne se den igen. Det eneste der er at sige om den, er at den virker meget computerlavet, på den måde at alle scenerne er i totalt photoshop farver og super skarpt, og man kan se at de steder de befinder sig, ikke findes i virkeligheden, da de er fuldstændig overdrevet, men er sikker på at det er en del af filmen, og at det er sådan overklasse hollywood agtigt, men super god film og Leonardo Dicaprio er jo altid en fornøjelse at se på! Da vi så kommer ind i biografen, er der satme en dame der sidder der med hendes hund !? ej men nu må de amerikanere altså stoppe :-D det har jeg godt nok aldrig set før. Hvor er det åndssvagt, godt nok er det lidt pinligt og forever alone agtigt at tage i biografen alene, men lad dog hunden blive hjemme! Synd at den skal sidde der i mørket i 2,5 og ikke kunne rykke sig eller gøre noget.
Om lørdagen skulle jeg som sagt til Yosemite, sammen med 5 veninder, så vi kørte afsted ved 5 tiden om morgenen, da køreturen derop tager 5-6 timer :) og man må sige at vi alle blev så overrasket og fascineret af Yosemite. Der er VIRKELIG smukt der! altså det kan ikke beskrives, man skal opleve det. Det ser så meget smukkere ud end på billeder. På billederne kan man ikke rigtigt se hvor store fx bjergene og vandfaldene er, og bare i det hele taget hvor fantastisk der er det. Så det skal altså prøves! Den første dag, gik vi bare lidt rundt og så små vandfald, så en film om Yosemite i en lille biograf, fandt det sted hvor vi skulle sove, hvilket viste sig at være noget af en positiv overraskelse, da vi for nogle uger siden blev meget skuffet ved den anden campingplads, uden lys, vægge eller noget :-D så her var det nogle søde små hytter/telte, hvor vi sov 3 og 3 og det var så hyggeligt. Så lå vi og læste blade og spiste snacks, og lå i vores soveposer og puttede. Ja man bliver helt bidt at det der camping liv, det er faktisk meget hyggeligt. Vi boede i sådan en slags lejr, hvor der var en kiosk, restaurant, en butik med Yosemite ting og så en hyggestue med wi-fi!!! Det er altså guld vejr, når man er ude i naturen og man har intet signal overhovedet, og hverken kan tjekke facebook, mail, nyheder, insta eller noget som helst. Så der sad vi alle med vores telefoner i en times tid, uden at sige noget, da vi alle lige skulle opdateres, haha. Ellers spiste vi aftensmad hvor vi fik sushi og pizza og så sad vi ellers bare og hyggede og spillede kort.
Dagen efter vågnede vi tidligt morgenen og var alle sammen super klar på at hike, for at se to af de mest kendte vandfald i Yosemite. Vi startede hvor det gik lige ud, og Gaby var sådan ”ej det var da godt at vi lige øvede os derhjemme med 1 times hiking” og vi følte os så gode og gik derud af i godt tempo. Lige pludselig begynder det så bare at gå opad! Og det er altså ikke bare sådan lille bakke agtigt, det går virkelig op. Altså vi anede overhovedet ikke hvad vi var i gang med at gøre. Men vi hikede så i 6 timer, og fik set det flotte store vandfald der ligger i 2 kilometers højde! Det er altså sindssygt højt oppe når man går! Så ja i starten havde vi nok pause hvert 10. minut og var alle ved at dø, og var sådan, ”ej skal vi ikke bare vende om nu, vi har allerede gået i 1 time og set 2 vandfald”. Men vi blev ved og er satme stolt af mig selv! Har fundet ud af hvor meget mere man kan end man tror, når man bare gider og tror på det! Tit i fitness er man sådan efter 20-30 minutter på en maskine, så er man færdig og træt, men man kan jo SÅ meget mere :-D vejret var super perfekt! Måske ikke lige for hike, da det var 30 grader og så varmt at gå i, men billederne blev så meget flottere når solen var fremme. Efter ca. 1 time kom vi frem til det første vandfald, og det var så smukt! Man går sådan en og en oppe ad høje stejle trappen sten, og gå inde i en slangs grotte hvor man bare bliver drivvåd, af vandfaldet, da man går så tæt på, og så kigger man ned og så er der regnbuer over det hele. Virkelig fantastisk! Har altid været så tæt på en regnbue før, ej det lyder dumt. Men det skal virkelig prøves. Man bliver helt betaget af det, og havde altså aldrig troede at når jeg kom til USA at jeg så skulle gå rundt i skove og naturen. Efter vi havde set det første vandfald, holdte vi en lille pause og var så færdige! Men vi gik videre og endnu 2 timer op til det store vandfald, og vi havde mange gange på turen hvor vi snakkede om at bare at gå ned igen, men ville være så ærgerligt når man er kommet så langt, så vi fortsatte. Og det var virkelig scary nogle steder, man går altså på sådan nogle sten, der er løse nogle af dem, oppe i bjergene og ude til kanten, og man tænker bare ”okay hvis jeg går 20 centimeter forkert, så ryger jeg ud over kanten” agtigt. Så det var virkelig med at være opmærksom, og se hvor dem der gik foran os, trådte, så vi vidste at det var sikkert :) endelig kom vi op på toppen og det var virkelig den mest fantastiske følelse, bare det at man havde kæmpet så hårdt for at komme til toppen og at det så endelig skete, det var det bedste :-D så smukt deroppe fra, og som Ida sagde, det er sådan en sted hun kunne dø, ment på den måde at det bare er så smukt, og udsigten ud over bjergene og vandfaldet er så fantastisk, og at alt bare er så stille og roligt med små vandløb og sådan. Det mindede lidt om bjørne brødre, altså naturen. Yndlings tegnefilm jo, haha! Og når nu jeg snakker om bjørne, så er der jo bjørne i Yosemite. Så det er sådan at man skal låse alt sit mad og drikke ind i nogle skabe ude foran ens telte, og man må ikke engang have tyggegummi i ens bil, for det kunne bjørnene måske lugte eller se, og så gå helt amok på ens bil. Så det er altså ikke for sjov! Kelly min værtsfar blev engang angrebet af den farligste slags bjørn, som ikke mange overlever, så han fortalte at bjørne faktisk er bange for mennesker og at de tit holder sig væk, men det er når de pludselig ser mennesker og bliver forskrækket at de går amok. Så på de stier hvor alle går, skal man ikke være bange, hvis man sidder med mad osv. det er mere når man går på de små stier at man skal være forsigtig, så da vi gik ned fra det store vandfald, valgte vi en anden vej, da vi simpelthen var så bange for at gå ned af bjerget af den vej vi kom op ad, men det viste sig så at være en lille sti som næsten ingen gik på, og der blev jeg altså lidt bange for pludselig at blive mødt af sådan en stor bjørn, så vi gik rundt og klappede og slog på sten med kæppe, og råbte ”vi kommer altså nu bjørne”, bare for at sige noget, så de ved at vi er der, så de løber væk. Så Gaby gik rundt og sang julesange og jeg prøvede at lave farlige lyde, og det var simpelthen så komisk :-D Men vi kom alle helskindet ned igen, og så gik turen ellers hjem til kysten.


(Min nye afslapnings/trænings top, med bjørnen der er på det californiske flag)

(Kjole fra Hollister, alt tøjet er så meget pænere i virkeligheden)


(OK stejlt)




(Aldrig har jeg været så tæt på et egern før :-D)



(Vores telte/hytter)

(Det så virkelig så computerlavet ud! det så helt falsk ud, som om det var den forkerte baggrund der var, men så smukt!! )








(2kg jordbær for 30 kroner, kunne jeg altså ikke stå for!! det er det bedste)

(Mexicansk baby shower på den skole som jeg går på, meget sjovt at være med til)





Ellers har jeg i denne uge arbejdet en masse, og så i går var jeg i et nyt center med Ida, Gaby  og Gaby’s veninde fra Sverige, hvor vi gik rundt og kiggede i butikker, hvilket ikke er sjovt når man ikke har sine penge med, så gider jeg bare ikke :-D så vi gik hen og spiste aftensmad på en slags restaurant/sportsbar, hvor der var fyldt med mennesker, og lang ventetid, så i mellem tiden gik vi i hen i en Abercrombie & Fitch/Hollister butik hvor alle ting var sat ned! Ååååårh var i himlen! Og ikke nok med det, så alt det der i forvejen var sat ned, var sat 30 % ekstra ned. Men havde ingen penge med, så i dag da jeg fik fri skyndte jeg mig at køre derhen igen, for at købe alle de ting som jeg prøvede dagen inden! Det blev til 4 toppe og 1 kjole, og er så glad for tingene! Normalt havde alt det kostet 1000 kroner, men jeg fik det for 250 kroner, så der var jeg glad. Og da jeg så er ved at betale, kommer der en pige hen og spørger om jeg bor her, om hvor jeg er fra osv, fordi hun ville høre om jeg havde lyst til at arbejde i butikken!!! I mit hovedet tænker jeg bare ” YES YES YES” men det må man desværre ikke som au pair :( der må man ikke have nogle ekstra jobs, så det var lidt ærgeligt. For folk der kender mig, ved hvor pjattet jeg er med Abercrombie & Fitch, første fordi jeg elsker tøjet og designet, og bare hele brandet bag mærket, med hvordan butikken er indrettet osv, men også pga. deres overlækre modeller!! Årh.. så der skal jeg helt klart hen igen!
I denne her weekend kommer Anna! Hvis nogen kan huske hende :-D det var min første veninde jeg fik herover, hvor vi gik på au pair skole sammen i New York og så boede tæt på hinanden her i Californien, men hun kom desværre i rematch og nåede ikke at finde en ny familie, så hun rejste tilbage til Sverige. Hvilket jeg var meget ked af i starten, da man hurtigt knytter sig til folk herover. Så er super glad for at hun kommer tilbage! Hun rejser rundt sammen med hendes veninde Anna, og de er så her i San Francisco fra fredag til tirsdag hvor de skal sove ved mig. Hvis der er nogen der glæder sig, er det Uma og Asha! Uma har lavet en nedtællings liste, og så har hun gemt den i hendes klædeskab og så hver dag går hun ind og streger en dag af, det er så sødt :-D så det bliver dejligt at se hende igen.
Skal også til koncert med Dadalife med mine to nye svenske veninder, og ærligt kender jeg ikke dem der spiller, men ved at der kommer en masse DJ’s, der spiller musik der minder lidt om Swedish House Mafia, så det bliver meget sjovt at prøve!

Så nu er alle blevet lidt opdateret igen, er super træt, så det er derfor hvis der er nogle sjove stavefejl. Så går i seng nu! Håber alle har det godt derhjemme! Og vi ses jo snart igen (under 2 måneder) kys kys <3

onsdag den 8. maj 2013

6 måneders forlængelse :)


Ja som overskriften siger og som de fleste sikkert ved via facebook, så har jeg besluttet mig for at blive her i 6 måneder mere!! <3 det betyder at jeg er hjemme d. 24 marts 2014, i stedet for d. 24 september 2013. Så er her stadig i 10,5 månede mere! Det gør mig helt vildt glad at vide at jeg stadig bliver herover og jeg får en masse nye oplevelser! Og at jeg kommer til at opleve halloween, thanksgiving, vores fødselsdage, julen osv osv en gang til! :-D det skal lige siges at det har været en RIGTIG svær beslutning! Har gået rundt og tænkt på det i mange måneder, og hver gang siddet med tåre i øjnene, det er jo ikke en helt nem beslutning når man er SÅ splittet. For på den ene side så savner jeg det derhjemme SÅ meget! Bare det hele taget Danmark og det at være hjemme. Savner min mor, far, bror, og ja bare alle i familien så meget, tænker især meget på mine bedste forældre, og ja så selvfølgelig også mine venner. Man indser virkelig hvor meget de betyder og fylder i ens hverdag når man rejser væk, men jeg VED at alle der betyder noget for mig, nok skal stå inde i lufthavnen og tage imod mig når jeg kommer hjem <3 om det så bliver i september eller marts. Men ja så på den ene side savner jeg det derhjemme rigtig meget, og hvor man på ens dårlige dage tænker, IH hvis jeg bare kunne have været derhjemme. Men på den anden side, så har jeg det super fedt herover! Jeg nyder virkelig livet, og oplevelser så mange nye og fede ting! Det er virkelig det bedste at være ude at rejse, og jeg elsker min værtsfamilie! Kan slet ikke forestille mig at skulle sige farvel til dem, så er glad for at have endnu 10,5 månede/ 6 måneder ekstra sammen med dem <3 og så har jeg jo  heller ikke nogen kæreste at komme hjem til, som er den største grund til at de fleste af mine veninder vælger at tage hjem igen efter kun 1 år, og så har jeg ingen lejlighed, job, eller uddanelse når jeg kommer hjem. Så på den måde har jeg ikke travlt :) alt det får jeg styr på når jeg kommer hjem. Og så er det også lidt dejligere at komme hjem til foråret end at komme hjem til efterår, vinter og kulde.  Så det er det min beslutning er blevet, og jeg er rigtig glad for det. Jeg har nok 2 ugers ekstra ferie i Juli måned, så der kommer jeg måske et smut hjem forbi Danmark, ellers så til jul, hvis det kan lade sig gøre!! Der er nemlig en masse regler med visum, forlængelse som au pair, rejse udenfor USA osv osv. men jeg håber at det kan lade sig gøre! Det ville være det bedste at se alle igen og være lidt igen, og så komme tilbage til USA og nyde de sidste måneder, og det ville bestemt også hjælpe på hjemveen og savnet til alle, og gøre det lidt lettere at blive herover i 6 måneder mere, så nu må vi se hvad det bliver til! Det bliver spændende :)

Men ellers er der faktisk ikke sket det sådan vildt store!! Har haft 2 ret stille og rolige uger, synes jeg selv :-D har brugt en masse tid i vores fitness club, hvor vejret har været så perfekt! Skyfri himmel og så 30 grader! Så har jeg bare ligget der og steget og badet. Og det er virkelig det bedste, nyder det så meget :-D føler virkelig det er som at være på ferie. Og hvis der er noget jeg elsker, så er det at være på ferie. Vi er stortset altid i Tyrkiet i 2 uger om sommeren, og det er virkelig de bedste uger. Så at føle at være på ferie, er det bedste. Bare ligge og stege, og læse blade, og bade og bare slappe af, det er det bedste :-D
Så har jeg også brugt meget tid i fitness! Er helt stolt over hvor godt jeg har fået taget mig sammen. Så den ene uge var jeg i fitness hele 5 gange! Tror det er rekord. Så da jeg stillede mig op på vægten, som jeg gør hver uge, så var der satme røget 3 kilo! Yay. Så det er bare om at blive ved og køre den gode stil :)
Så har jeg også fået 2 nye veninder. Altid dejligt med nye veninder jo <3 det er to svenske piger der hedder Julia og Josefin, og de er bare lige mine typer. Så søde begge to, og sjove at være sammen med, og kan også lide shopping lige mig! haha :-D de skal også med op til Clearlake til den lakeparty jeg skal til, så det bliver super hyggeligt! Og så skal jeg til koncert med dem i næste weekend, med nogle svenske DJ’s der minder om swedish house mafia, så det ser jeg meget frem til. Dejlige at have en masse planer med pigerne og ting at se frem til :)

(Søde Asha der var så træt den ene dag, så da jeg vækkede hende, ville hun ikke stå op, og valgte så at falde i søvn igen, på denne her måde :-D)

(Victoria's secret armbånd som jeg har fået af min værtsfamilie, det er sååååå flot!!! og jeg elsker det)




(Asha der er klar til sommer og sol)

(Mit hår efter jeg prøvede at lege frisør, men faktisk flot nok :-D)

(Min nye bikini fra Victoria's secret!!! så flot og sommeragtig)

(Ny lipgloss som jeg har købt, der gør læberne større, den er virklig vild og virker så godt :-D)

(Søde ashi)

(Min baby!! Michael Kors tasken som jeg snart køber!)

Så det var lige et anderledes blogindlæg, da jeg altid plejer at skrive hvad jeg laver dag for dag, og da de altid plejer at være så laaaange. Haha!
I weekenden skal jeg til Yosemite med pigerne (som er de sædvanlige 5 piger som jeg er sammen med i weekenderne). Yosemite er en nationalpark her i Californien der ligger 5 timer væk, og der virkelig har den smukkeste natur! Med en masse bjerge, vandfald osv. vil i hvert fald tage tusindvis af billeder af den smukke natur og ligge op her, så i alle kan se hvor flot der er. Så der skal vi rigtigt campere igen, og ude og nyde friluftslivet, og det er så komisk da vi alle er storby piger der elsker shopping og fester :-D det bliver helt vildt hyggeligt at skulle prøve det igen. Men der er lige et men, for der er nemlig bjørne i parken! De rigtige vilde af slagsen, så dem er jeg lidt bange for! Man skal i hvert fald være super forsigtig med ens mad og sådan. Altså hvis man bare har en pakke tyggegummi med smag liggende i bilen, så flår bjørnene døren ud af bilen. Så det skal nok blive spændende at sove i de telte/huse som vi har lejet :-D
Så ja det var lidt om mine sidste par uger, skal nok blive bedre til at opdatere bloggen og skrive lidt mere, men har haft så mange ting at tænke på, på det sidste <3
Håber alle har det godt derhjemme.
Kys kys