tirsdag den 5. november 2013

Dejlig tid :)

 ( Infografikken er udarbejdet af coop.dk )


Okay så gik der næsten alligevel en måned før jeg fik opdateret bloggen, men laver så mange ting hele tiden, så føler at jeg slet ikke har tid til det! Laver så mange ting for tiden og jeg elsker det! Kan selvfølgelig også godt lide at have dage hvor jeg bare er sammen med min værtsfamilie, ligge på sofaen og se en masse gode shows og slappe af, men vil også gerne ud og opleve noget og være social og ses med mine veninder! kan altid slappe af når jeg er hjemme i danmark igen! hvilket der jo ikke er sååå lang tid til igen, når man tænker på at jeg har været her i næsten 14 måneder og "kun" har lidt over 4 tilbage. Så det er bare med at nyde det og få oplevet så meget som muligt <3
For et par dage siden kom billederne ind, og nu vil jeg så skrive lidt om hvad jeg har lavet, da jeg har fået klager over ikke at opdatere noget mere, haha :-D men det bliver kort, da jeg er træt, og skal starte klokken 7 hver dag i denne uge, da min værtsmor er i London og Paris (slet ikke misundelig!!). Fik lavet 2 nye huller i ørene for et par uger siden, og de gør stadig så ondt :( så kan ikke rigtigt sove om natten, så irriterende! så nu er jeg begyndt at sove med pigernes store høretelefoner, da de så "beskytter" mine nye øreringe og jeg kan ligge på siden :-D det er lidt underligt, men så sætter jeg god stille og rolig musik på, eller godnat-historier og så kan jeg endelig få sovet lidt! haha. Men ja har haft nogle virkelig dejlige uger og har det så godt, er virkelig glad! Nyder virkelig tiden og laver noget hele tiden! Hygger med pigerne, fester, laver sjove ting med Uma og Asha, hygger med familien, shopper og så går jeg ellers bare rundt og glæder mig til at jeg skal til Miami næste måned og så se min familie igen!!!!!! årh det kan ikke beskrives hvor meget jeg glæder mig <3 2 ugers ferie, Florida, Miami, Key West, Orlando, Sea world, hvide strande, dejligt vejr, og bare nyde tiden sammen med min familie, det bliver så godt!
I løbet af de sidste par uger, har jeg blandt andet været til Stanford kamp. Hvilket jeg elsker så meget! Der er den fedeste stemning på stadium, og noget man ikke kan opleve hjemme i Danmark. Er blevet rigtig football fan ;-) haha. Der har også været kamp her til aften, som Stanford selvfølgelig vandt, så nu er de i top 5 af alle college hold i hele USA, ret sejt klaret! Kunne få en billet til kampen, da jeg hænger lidt ud med en af spillerne fra holdet, men så den herhjemme sammen med familien, hvor pigerne var så meget oppe og køre og stod og heppede :-D lidt sjovt at se folk man kender i fjernsynet, haha. Så de stod og råbte af fjernsynet og dansede rundt når de lavede touchdown! Elsker Stanford og elsker at hænge ud på campus, så tager nok nogle flere timer, når vinter-fagene kommer. Ville gerne tage et ekstra psykologi fag der, da det sidste var så godt og spændende!
Ellers har det været halloween, hvor vi ligesom sidste år, pyntede huset helt vildt meget op, klædte os ud og gik ud og trick-or-treated! rigtig sjov dag sammen med værtsfamilien og deres venner :) havde mit kostume fra sidste år, som de købte til mig, så var spåkone igen! Børnene fik så meget slik, det helt vildt! så det kommer nok til at holde de næste par måneder ;-) haha. Fandt en video på youtube hvor der er en talkshow vært der hedder Jimmy Kimmel, har fået amerikanske forældre til at lave en prank med deres børn med at de har spist alt deres halloween slik, og så uploade videoen til ham! og den er simpelthen så sjov :-D http://www.youtube.com/watch?v=RK-oQfFToVg . Mig og pigerne har det altid så sjovt sammen, så mig og Asha lavede den prank med Uma, hvor vi i bilen sagde sådan "Uma, du må altså meget undskylde, men vi kom til at spise alt dit halloween slik" og så var der bare stille i 5 minutter og så var hun sådan, "ej har i spist det hele???" og så sagde vi sådan, ja vi var altså sultne og kunne ikke lade være med at spise det hele :-D så blev hun virkelig sur, og ja det var simpelthen så sjovt, fik det desværre ikke på video, da vi kørte i bil. Ville så meget ønske at jeg havde for det var så sjovt og vi grinte allesammen efter. Er glad for at hun ikke græd, ligesom mange af de børn i youtube videoen, men seriøst se den. Det er lidt ondt, men også sjovt ;-) Fik også fejret halloween med mine 5 veninder, da der for et par uger siden var halloween fest på Stanford. Vi startede med at gøre os klar og drikke lidt, og ellers kørte vi hen til Stanford, hvor vi var til en lille forfest først. Vi har klædt ud som Playboy bunny, superman, kat og pirat noget :-D og folk havde virkelig gjort noget ud af deres kostumer til festen også! det var så sjovt at gå rundt og se hvad alle havde på. Og der var også en der havde klædt sig ud som Hugh Hefner, så han ville lige have et billede med "hans playboy bunnies" haha :-D festen var virkelig fed! hvor der var DJ, gratis alkohol og en slags photo booth. Det eneste minus er at festerne slutter klokken 1!!! alt for tidligt altså :-D I danmark slutter fester ved 4-5 tiden, eller når de sidste går hjem. haha. snakkede også med en af mine værtsforældres venners mor, der havde boet i Danmark for 40 år siden eller sådan noget, og hun sagde at man jokede med at man i Danmark kunne købe alkohol hvis bare man har høj nok til at kunne ligge pengene op på baren :-D haha. altså synes også der er stor forskel på 16 år og så 21 år. Den dumme regel de har herover!
Dagen efter havde jeg det faktisk sådan okay, bare lidt træt :-D er så glad for at jeg ikke får tømmermænd. Så tog ind til SF i løbet af eftermiddagen, hvor 2 af mine andre veninder var. En af mine veninder havde snakket med en anden svensk pige, hvis kæreste's bror ejer et diskotek i SF. Så han havde først sørget for et hotelværelse til os! I starten tænkte jeg lidt sådan, ej det er for godt til at være sandt, men vi kom så hen på hotellet, der ligger i SF downtown, og det var et virkelig fedt hotel, vi havde så værelse på 35. sal, hvor der var den smukkeste udsigt ud over byen! der gjorde vi os så klar og så klokken 10:30 kom der en privat chauffør og hentede os!!!! lidt fedt ;-) i sådan en fed sort bil, de kendte bliver kørt rundt i med tonede ruder. Vores chauffør var en rigtig sød lidt ældre mand, så vi havde det så sjovt i bilen på vej hen til diskoteket. Da vi så ankommer, springer han ud af bilen og løber om på den anden side af bilen så han kan åbne døren for os, og vi går så rigtigt på rød løber, og bliver lukket ind foran alle der står i kø, og får så guld VIP armbånd på, helt gratis ;-) tænkte hele tiden, om det nu var rigtigt og de var sikker på vi ikke skulle betale osv. Der er så en manager på klubben der følger os ned til klubben og til vores VIP rum, og så er der bare gratis sprut hele natten! har aldrig set så store champagne og vodka flasker før! kunne næsten ikke bære den ene :-D men der var vi så hele natten, og alle var klædt ud igen, og vi mødte en masse søde mennesker og dansede og havde det sjovt! Dagen efter var jeg så godt nok træt efter 2 dage med fest, så der tog jeg hjem i løbet af eftermiddagen, og fik sovet en masse. Senere på aftenen hyggede jeg med min værtsfamilie, hvor vi så film <3 og så var den weekend ellers gået. I løbet af sidste uge, kan jeg faktisk ikke huske så meget hvad jeg har lavet. Plejer altid at have det skrevet ned i min kalender, men har jeg glemt. Men har været i fitness, hvor jeg både fik solet, svømmet og trænet i fitnesscenteret, hvilket altid er så skønt! bare ærgerligt at det ligger så langt væk :( synes 1,5 time hver gang er langt at køre, bare for at træne. Ellers har jeg bare hængt ud i centeret med mine veninder, shoppet lidt (meget), kan altid finde en god undskyld for at shoppe jo ;-) så er det min fødselsdag, så har jeg bare fortjent det, så er det fordi jeg er ked af det og kommer i bedre humør at shoppe, ellers fordi jeg er glad og bare vil ud og bruge penge, ellers er det fordi at skal have en ny kjole til en fest, eller sommertøj til ferie i Miami, man kan altid finde på noget :-D haha. Sidste weekend var jeg så i Stanford centeret med min svenske veninde Linnea, det er sådan et lidt fint center, der er udendørs, så det var lidt koldt, men stadig hyggeligt! Fik købt noget nyt makeup og lidt fra Victoria's secret, og fik så et gratis gavekort med, der enten er på 60, 300, 600 eller 3000 kroner! så der skal jeg tilbage i December og se hvor meget det er på, lidt spændende ;-) Efter vi havde tøse hygget lidt, tog jeg hen til Stanford og var sammen med Jordan. Mange af de andre spillere fra holdet var også der, så vi drak lidt sammen med dem, spillede beer-pong og hyggede :) skulle tidligt op dagen efter da jeg havde hiking-class, så kørte hen til Linnea super tidligt om morgenen (Ja 6:45 er tidligt på en lørdag :-D) og så stod den ellers på 5 timer hiking i San Francisco. I starten var jeg bare sur og træt og irriterende og kunne finde på 1000 andre ting jeg hellere ville lave end at gå rundt klokken 7 om morgenen, i super koldt, tåget vejr! men efter et stykke tid blev det rigtig godt vejr, og vi var så mange smukke steder henne. Først var vi nede ved Pier 39, og stranden derved hvor man kunne se Golden gate bridge. Efter gik vi ned ved havnen, hvor der var sejlsport konkurrence og så hen til et virkelig smukt museum, hvor der var flotte store skulpture udenfor, og hvor der var nogen der blev sødt! ej men romantisk :-D efter gik vi så op af bakkerne! og nøjs det var hårdt! det var nærmest 90 graders stigning, haha! god work-out. Så vi prøvede at løbe op af nogle af bakkerne, og man stod nærmest bare stille nogle af stederne, fordi der var så stejl, men vi kom op til toppen, og vi havde den smukkeste udsigt ud over vandet, Golden gate bridge, Alcatraz og alle sejl-skibene! Min telefon var desværre gået ud, så kunne ikke tage billeder :( efter 5 timer var vi så godt trætte og tog tilbage til Palo Alto. Så slappede vi lidt af, og så ud og spise aftensmad. Vi havde tænkt at vi ville ud og feste, men orkede ikke at tage tilbage til SF, så vi blev hjemme og hyggede hos Linnea og fik snakket en masse, drukket te (er lidt halvsyg) og snakket med hendes værtsfamilie. Hun passer 2 tvillinge piger på 2,5 år, og de er simpelthen så søde!!!!!!!
Dagen efter sov jeg læææænge! for første gang havde jeg ikke sat alarm på min telefon, så sov bare indtil jeg vågnede, eller hvad man skal sige :-D da jeg så var stået op, og gjort mig klar, tog jeg ind til SF endnu engang og mødtes først med Nanna, min danske veninde <3 vi spiste lidt mad i Westfield center, gik rundt i butikker, fik snakket og spist nogle super lækre pandekager!!! med en masse nutella og jordbær! Efter det mødtes vi med 4 andre tyske au pairs, og så var vi i biografen og se "About time" hvilket er en kærlighedsfilm med hende fra The Notebook. og den film var virkelig så sød og god! men havde det bedste budskab!!!!!! virkelig en "feel good movie". Til sidst sad nærmest alle inde i biografen og tudede og snøftede, kan virkelig ikke huske hvornår jeg sidst har grædt i en biograf, og sad bare og kiggede rundt på alle piger, der sad med røde øjne og mascara ned af kinderne! Ved ikke om den går i Danmark, men hvis den gør! så tag ind med veninderne og se den <3 så sød en film... I denne her uge, har jeg været ude og spise med min værtsfar og pigerne, da Anita ikke er hjemme. Vi var henne på et pizza sted, hvor man kunne spise og så spille på en masse maskiner, og da man går ind får vi så et usynlig stempel af en slags dørmand/vagt, synes det var lidt underligt da det er en restaurant, men så da vi går ud igen, bliver vi tjekket af den samme mand, og skal så lyse med et specielt lys på min og pigernes hånd, for at se om vi har det samme stempel!!! det er så til for at se om alle børn forlader restauranten med de samme forældre/barnepiger som de kom med, da børn jo bliver kidnappet herover! synes det var lidt sindssygt at tænke på, snakkede lidt med min værtsfar om det, men det er jo desværre det der tit sker herover, så vildt at de bliver nødt til at gøre sådan noget, på en restaurant! Ellers har jeg været til au pair møde i centeret, og når nu der er fyldt med butikker kunne jeg ikke lade være med at shoppe, og har fået købt den flotteste skjorte/bluse noget :-D er så glad for at jeg fandt den! Ja sådan noget gør mig glad! haha. Da jeg så skal ned til toget, bliver jeg stoppet af en fyr, og han siger hvor sød og dejlig jeg ser ud osv. Han gættede på at jeg kom fra Norge eller Tyskland, haha. Og ja kan godt være andre er vant til det, men har altså ikke prøvet mange gange at blive stoppet op på gaden af en helt fremmed fyr hjemme i Danmark, sådan en almindelig hverdag, hvor man ikke er i byen eller fuld, og hvor han bare står og fortæller mig hvor sød jeg er, og om jeg vil med på date! (Hvis du læser med Line, kan du så huske sømanden fra i sommers :-D haha) men ja altså respekt for at fyrene tør det herover, da er de danske lidt mere tilbageholdende og reseveret, men foretrækker jeg faktisk, end de alt for påtrængende, nærgående herover! og så begynder han at synge for mig!! blev helt pinlig, vi stod der i downtown og alle kiggede der gik forbi, og han sagt faktisk godt, den skal han have, men ej nej :D


(Det største græskar i byen, næsten 1 ton!!)

(Fik den sødeste pakke hjemme fra af en ven, så sødt! elsker at få pakker :-D)

(En af strandene hvor jeg bor, så smukt i oktober måned!)


(Stanford kamp!!)


(Der var homecoming i den weekend kampen var, så alle dem der har været cheerleaders og i et bandet/orkesteret fra Stanford kom tilbage den weekend, så fedt at se!)


(Lige endnu et billede fra et hotel i Florida, som vi skal bo på)

(Haha elsker det Miley Cyrus kostume for Halloween)

(Mig og Ashi der hygger på Starbucks)

(Før halloween fest på Stanford)

(Udsigten fra hotellet i SF)

(Billeder fra photobooth fra Stanford fest)

(Udsigten fra hotellet i SF, så smukt med alle de lys og tågen der kommer ind over byen)




(På klubben i SF)


(Medarbejderne på klubben i SF, de var sminket så vildt!)

(Huset i vores by, der har lavet deres garage/hus om til et haunted house/spøgelses hus, hvor man går rundt i en laborant og bliver skræmt!)

(Mig og Asha der bygger)

(Pigerne til Halloween fest på Anita's arbejde)




(Så bliver der udhulet og dekoreret græskar)


(Ude og gå med Poppy)


(Mine værtsforældres ven, der er klædt ud som ham fra Breaking Bad, der er en helt vildt populær serie herover)






(Så sødt kostume!!)

(Fra i lørdags hvor jeg havde mine hike timer i SF)

(Aner ikke hvad det forestiller, men så smukt med svaner og det hele :-D)


(Min familie derhjemme har talt om at få en lille sød hund! YAAAAAAAY! har jeg altid ønsket mig <3)

Her i weekenden har jeg faktisk ikke så mange planer endnu, tror jeg tager det lidt som det kommer. men skal være sammen med pigerne <3 og så til stanford kamp, har fået en så sjov ameriansk ven, der læser noget computer noget der :-D så tror jeg skal hænge ud sammen med ham med en veninde, og så skal jeg til sushi class!! glæder mig faktisk helt vildt meget til at prøve at lave sushi, men skal nok derhen alene, da jeg gør det for at få timerne, som en del af au pair programmet, og mange andre af mine veninder tager andre fag/timer. Så håber ikke det er underlige, gamle mennesker der er der :-D eller værre, at jeg er den eneste på holdet! haha. kunne være meget sjovt, så er det ihvertfald ikke pinligt, hvis jeg ikke kan finde ud af at lave maden! Ellers er jeg også inviteret hjem til en ven der holder noget pizza aften (ja hvad man kan gøre når man ikke er 21 ;-) ) Men glæder mig til weekenden, og så må jeg se hvad den bringer <3
Håber alle har det godt derhjemme, savner jer!
Kys kys.