torsdag den 11. juli 2013

Juni/juli :)

Okay jeg aner overhovedet ikke hvordan jeg skal starte det her blog indlæg. Tænk at der er gået over 1 måned siden jeg har skrevet sidst! Har hele tiden sagt, ”okay ikke i dag, jeg gør det i morgen” og ja det siger man jo hver dag, haha :-D synes bare jeg har været så træt for tiden, plus at jeg har haft så mange ting at se til! Det hele har været lidt stressende, men det hele er ved at komme på plads nu <3 kan ikke rigtigt skrive hvad jeg har lavet hver evig eneste dag i 1 hel måned, det blog indlæg ville jo tage 3-4 timer at læse ;-), men kan heller ikke huske hvad jeg har lavet alle dage, så vil bare skrive lidt om de bedste/mest vigtige/sjove/spændende ting der er sket for mig i løbet af den sidste måneds tid!

Først så har jeg været i Clearlake igen! Første gang jeg var deroppe, var jo sådan en fantastisk weekend, og vi var alle samlet, altså ”os 7 danskere”. Vi havde det SÅ sjovt, og det er altså svært at toppe sådan en weekend! Denne her gang var vi alle ikke samlet, da nogen af drengene rejser rundt her i USA, til blandt andet Texas, Miami, New York osv, er jo slet ikke misundelig! Når men heldigvis kom Nana med, hun bor normalt i Seattle i staten Washington som er 9-10 kørsel væk, og så tog hun hele den tur ned for at være sammen med os igen <3 det var så godt at se hende igen! Og vi havde alle en rigtig hyggelig weekend, fyldt med fest, sol og sjov!

En anden ting som jeg havde set frem til i mange måneder, var Justin Bieber koncert! Jeg tog afsted med en anden dansk pige, der også hedder Nanna, og vi havde virkelig en god aften. Altså bare stemningen før koncerten var SÅ god! Og her er jeg altså ligeglad hvad folk siger, på det her punkt så bliver jeg Nadja 12 år igen og total boy-band fan agtig! :-D selvfølgelig var der 1000-vis af piger, men blev faktisk overrasket hvor mange fyre/mænd der var med! Nok en masse piger, der havde fået lokket deres kærester og fædre med! Men der var en hel masse gode sangere inden Justin kom på, fx Hot Chelle Rae der er kendt for sangen Tonight Tonight, og Mike Posner der er SÅ god, og er fx kendt for sangen, cooler than me. Så der var alle allerede helt oppe og køre! Da de så var færdige, ventede vi ca. 1 time på Justin kom på, og alle sang hans sange inden, lavede bølgen hele vejen igennem salen og så selvfølgelig SKREG! Ej men det var altså for sindssygt :-D mine øre var ved at bløde til sidst! Haha. Men han kom så endelig på scenen, og han var så god live og havde det fedeste show med alle de gode sange, og det var bare en rigtig god aften, som jeg ikke vil glemme <3 det er sådan helt underligt at se sådan en stor stjerne, som man ellers kun har hørt og set SÅ MEGET om på nettet, i fjernsynet osv.


Så har jeg også været til Gay Pride her i San Francisco, som er en stor bøsse-parade, der foregår alle steder i USA. Især i San Francisco er det stort, da det er byen hvor mange homoseksuelle hører til, og jeg elsker det!! Paraden var så sjov, og med så mange dejlige mennesker, der bare er sig selv og bare ønsker at alle vil acceptere det. Det er lige blevet lovligt at gifte sig med ens eget køn i Californien, så mange gik rundt i brudekjoler osv. ej men det var bare sådan en sjov og fed dag! Ikke lige noget som jeg har prøvet før :-D og man kan altså ikke sige at de er generte herover! Nogen gik simpelthen nøgen, altså sådan helt fuldstændigt nøgen, uden noget som helst på kroppen, ej der blev jeg altså lidt overrasket :-D men modigt af dem da!

Så var Juni også måneden hvor jeg skulle sige ”farvel” til min elskede Ida! Ih hvor jeg allerede savner hende! Hun boede her hos os i den sidste uge, da hendes værtsfamilie ikke er særlig søde, og simpelthen smed hende ud af huset efter hendes sidste arbejdsdag, så der stod vi da klar med åbne arme til at tage imod hende her i Montara! Så det var dejligt at være sammen med hende, inden hun rejste hjem til Finland/Sverige/England, eller hvor det nu ellers er hun bor :-D altså det er sådan lidt indviklet. Hun er født i Finland, men bor i den svenske del af Finland, så snakker kun svensk osv. men flyttede så til England pga. studie, kæreste osv. men var så over i USA som au pair, ej men det var altså lidt forvirrende i starten :-D men når nu vi spoler tiden HELT tiden fra begyndelses hvor jeg mødte Ida, så var det i November sidste år (hvilket føles som 100 år siden), hvor Anna og mig kom hjem til hende, hvor hun holdte fest. Havde fået at vide af hendes værtsmor hun var sådan en slags ”taber” der ikke havde nogen venner, og ikke havde nogen at hænge ud med, så jeg havde sådan helt ondt af hende i starten, og tænkte at jeg nok skulle komme med til hendes fest (der alligevel sikkert bare hende og hendes kat agtigt) og så kommer Anna og jeg, og så er hun bare sådan heeeeeeey giiiirls! Og sidder med alle hendes veninder, der bare er totalt fine i alle deres små kjoler, og de sidder alle der og drikker drinks, og så kommer mig og Anna bare i normalt hverdagstøj, da vi ikke regnede med at det var sådan en fest. Når men jeg finder så ud af at Ida ikke er en taber, og bare er sådan en herre sjov type! Ej men ja det er hun (Ida I know you are reading this, so right now I’m just telling everyone how funny and crazy you are ;-)! ) kan ikke forklare hvordan hun er, men hun er bare festen midtpunkt agtigt, og får alle til at grine, og kan tage så meget pis på sig selv, og det elsker jeg! :-D hun bor her i mit område, så vi har sådan set hinanden sådan 2-3-4 gange hver uge, først til playdates om dagen med børnene, og så om aftenen, hvor vi er ude at shoppe, ude at spise, ses med de andre piger, eller bare ligger derhjemme og ser film og spiser slik, eller er ude at gå ture ved stranden, hun boede sådan 100 meter fra stranden/kysten, der bare er SÅÅÅ smuk! Ja her i området hvor jeg bor er der ikke mange au pairs, lige nu er der kun 1-2 au pairs i mit område, og ellers bor alle over bjerget, dvs. 40-60 minutter væk, eller i San Francisco 40 min væk, og ja det er lidt for langt væk for bare at ville gå en tur efter man har fri, eller i Safeway og shoppe bær, slik og gossip blade, så savner sådan en jeg bare kan hænge ud med i hverdagen, efter når man har fri fra arbejde og sådan. I stedet for at det kun er i weekenden man kan ses med folk, så håber helt klart at der kommer nogen flere her i byen! Det er også på denne her tid at de fleste af min veninder tager hjem, hvilket er helt vildt hårdt!! :( det er sådan svært at forklare men herover knytter man sig herover til folk SÅ hurtigt, fordi man ikke sådan har andre, hvis man kan sige det sådan, man er jo helt ny her, ny i omgivelserne, i vennekredsene, man har ikke sin familie og de folk man normalt hænger ud med osv. så ja ens veninder betyder virkelig ALT herover, og vi har altid været 6 piger der sådan har holdt sammen. Vi har været på så mange ture og roadtrips sammen, som har været noget af de bedste minder herover, og nu begynder de så alle sammen en efter en at tage hjem :( det er sådan lidt underligt, når det er det man hele tiden har været vant til. Plus mine 3 bedste veninder herover fra, Anna, Nadja og Marie allerede er hjemme, så ja det har været lidt hårdt! Men holder hovedet højt og håber på der kommer andre søde piger, som jeg klinger godt med!

Nana har jeg så heldigvis stadig, som skal være herover indtil marts ligesom mig, så det er dejligt, men hun bor så desværre 9-10 kørsel væk, så hende kan jeg ikke engang bare lige sådan se i weekenderne :( men jeg tog så op til hende her i sidste weekend fra torsdag-søndag. Torsdag var det July 4th, som er en af de vigtigste dage herover i USA, det er nemlig dagen hvor USA fik sin uafhængighed. Så det bliver fejret med familie sammenkomster, parader, alle folk der klæder sig i rødt, blåt og hvidt og så selvfølgelig en masse fyrværkeri!! Jeg var først med Nana og hendes værtsfamilie henne til nogen af deres venner, hvor vi spiste lidt, hyggede, og fyrede noget fyrværkeri af, hvilket var sjovt at se på, da de bare gjorde de inde i deres have, sammen med alle børnene, og så fik de så også lov til at fyre noget af, dog ikke det vilde som vi har i Danmark, men stadig meget sjovt at se hvordan de gør det herover. Her kan private normale ikke fyre fyrværkeri af, som vi kan derhjemme i Danmark. Hvilket jeg blev så overrasket af til nytår herover, hvor da klokken ringede 00:00, var der bare bum stile og ingen fyrværkeri eller noget :-D de må ikke fyre noget af de vilde raketter, batterier osv. af herover, kun sådan nogle små lys-røg ting agtigt. Men efter vi havde været over hos de venner, tog vi ind til Seattle, eller vi tog over på den anden side af vandet hvor der lå en stor park, hvor man kunne kigge ind over Seattle, og der var virkelig så mange mennesker, vi var heldigvis heldige at få en god plads, men selvfølgelig går begge vores telefoner ud, lige når man vil have at der skal være strøm på. Men det var seriøst det flotteste fyrværkeri jeg nogensinde har set i mit liv! Det var så vildt og fantastisk. Folk sad også bare og måbede! Det var sådan et stort show, der blev fyret af ude fra en stor båd ude på våndet, og så inde ved parken hvor vi sad, var der musik til showet. Fyrværkeriet varede ca. i 20-30 minutter, og ja det var bare så smukt! Så det var en rigtig dejlig dag. Nærmest alt efter den dag gik så også bare galt!! Planen var så at vi skulle til Canada om fredagen efter Nana havde fri, for at feste og have det sjovt, da man kun skal være 19 år for at drikke der! ja 21-års reglen herover, er jeg altså snart ved at være godt træt af! Det kan slet ikke beskrives hvilken nederen følelse det er når ALLE ens veninder skal ud i byen, har det sjovt, drikker, klæder sig fint på osv. og så jeg bare kan sidde herhjemme en fredag eller lørdag aften, ej det er altså træls! Det har jeg godt nok aldrig prøvet før :-D der er vi godt nok lidt anderledes i Danmark med hensyn til at drikke og feste! Men ja det er bare trist når alle tager ud og har det sjovt og møder en masse nye folk, at jeg så ikke kan tage med. Så vi havde besluttet os for at tage til Canada, da byen Vancouver kun ligger 3-4 timer væk fra hvor Nana bor. Dagen startede så ud med at den bus vi havde tænkt os at tage med, var udsolgt! Så vi brugte nærmest hele dagen på at finde ud af om der var andre busser der gik, vi måtte så købe en billet der kostede 2-300 kroner end det vi havde regnet med, men fint nok, i det mindste kom vi jo til Canada.. troede vi! For da vi så stopper ved grænsen og skal ind og tjekkes og vise pas osv. bliver vi afvist! Tænker bare sådan øh hvad, ej det kan ikke være rigtigt! Men vi havde så ikke et bestemt papir med som vi skal have med når vi er au pairs, der viser at vi er her lovligt og arbejder her som au pairs osv. men vi har jo vores pas med, med vores visum i, som er blevet godkendt af den amerikanske ambassade osv. og det troede vi var nok. Så vi bliver vist hen til et andet sted, imens ALLE fra bussen bliver godkendt og går tilbage på bussen igen, ej men hvor pinligt er det ikke! Og ja de politifolk noget der arbejder der er ikke nogen man lige laver sådan en joke med, det er bare sure og seriøse og så tror man der sådan, ja men jeg troede jo ikke…. Det vidste jeg ikke.. ja det kan jeg godt se.. agtigt! Ej men altså, troede seriøst at det var en joke at vi blev afvist, tænkte bare at sådan noget sker ikke for mig! så ja farvel bytur i Canada som jeg har glædet mig til i 100 år, og fået skrevet os på gæsteliste på en fed natklub osv. vi bliver så vist over på den anden side, den ”amerikanske side” hvis man kan sige det sådan, og snakker med de politifolk over, og det sted er virkelig som man har set det i fjernsynet ved de forskellige grænser, hvor biler er blevet stoppet hvor de ser mistænkelige ud, hvor folk har smuglet ulovlige ting eller mennesker med ind osv. Så der stod vi klokken 10 om aftenen og bliver så fortalt at den sidste bus er selvfølgelig kort, så vi skal vente HELE natten på en ny morgenbus! Og ja der falder det hele bare sammen for mig, og begynder bare at græde og føle mig sådan helt håbløs. Stå der på grænsen, uden nogle ting overhovedet udover ens pung! Uden mad og drikke, næsten ingen penge, mobiler uden strøm på, og ja ved ikke rigtigt hvad man skal stille op. Men vi fandt så et motel at sove på, sådan rigtigt uhyggeligt! Og så tilbage igen om morgenen for at nå morgen bussen tilbage til Seattle. Da vi så endelig er tilbage til Seattle igen, stopper vores uheld da ikke, nej nej. Nana’s bil kan selvfølgelig ikke starte! Så der tænker jeg bare, ej nu må det sgu stoppe :-D og begge vores telefoner er gået ud, så vi kan intet gøre. Nana har så heldigvis nogle kabler i hendes bil, og så står vi der i parkeringskælderen og stopper alle folk for at høre om de kan hjælpe os, og starte Nana’s bil op, eller hvad man skal sige :-D vi får den heldigvis så startet og kommer hjem igen. Om aftenen tager vi i biografen og ser filmen The heat der er med Sandra bullock og hende den sjove store fra brudepiger, så det hjalp da lidt på humøret! Fik også set den første Starbucks nogensinde! Det var altså lidt spændende, selvom jeg ikke kan lide kaffe, men sjovt at se den allerførste butik, der bare er helt vildt lille, har et andet slags Starbucks mærke og sådan, og så at det bare har vokset sig så stort og er blevet så kendt nu, hvis man kan sige det sådan :) og så gik vi også rundt på et marked der er i Seattle hvor de står og kaster rundt med fiskene imellem folk og fjoller rundt med de ting de sælger, det var meget sjovt at se! Og har så lige fundet ud af at Victoria’s secret modellen Candice Swanepoel, som jeg elsker herre meget, har været præcis det samme sted i dag!!! Årh hvis jeg bare stadig var i Seattle.
Søndag var vores uheld ikke helt færdig, så da jeg kommer hen til lufthavnen, finder jeg ud af at mit fly er blevet aflyst, og der først går et fly om onsdagen!!! Pga. et flystyrt dagen inden i San Francisco lufthavn. Det underlige var bare at alle andre flyselskaber fløj til San Francisco, men da bare ikke lige Virgin America, som jeg skulle flyve med! Typisk altså. Så jeg blev nødt til at finde en plan B, da jeg skulle arbejde dagen efter. Mig og Nana tager så hjem til hende igen og bruger 100 år på at finde flybillet, busbillet, bare et eller andet så jeg kan komme tilbage til Cali. Skulle ha’ været hjemme søndag klokken 13:30, kom så hjem mandag klokken 18:45. Efter en 22 timers lang bustur, som jeg aldrig gør igen!! Årh det var den værste bustur nogensinde. Fyldt med hjemmeløse mennesker, babyer der skriger, sure buschauffører der ikke gider at skrue airconditionen ned, så jeg frøs så meget om natten! Man sidder sådan op og sover, og så havde jeg taget alle mine lange kjoler over mig som tæppe, da jeg var så kold! Om morgenen er det så super varmt, og så virker airconditionen selvfølgelig ikke! Men lidt ærgeligt at skulle bruge 22 timer i en bus, når man havde en flybillet, hvor det tager 1,5 time! Så det var virkelig det bedste at være herhjemme igen med min værtsfamilie og slappe lidt af, og sove i min egen seng igen <3 virkelig ærgerlig weekend, når jeg ellers havde glædet mig super meget. Nana er en virkelig skøn pige, og jeg føler allerede at jeg har kendt hende så længe, altså vi skriver sådan 100-200 beskeder til hinanden hver dag og fortæller hinanden alt, så hende er jeg glad for at have herover. Alle de dumme ting får en i lidt dårligt humør og det ødelægger stemningen, men jeg ved at 1 dårlig weekend ikke slår os ud, og vi er allerede ved at planlægge at hun skal komme herned igen og besøge mig, og så mangler vi altså også den bytur i Canada! ;-)

(Tiburon, hvor Anita's forældre har en lejlighed)





(Udsigt over SF)

(Fro-yo med Anita og pigerne)

(Stranden der ligger 2 min væk fra vores hus)

(Sådan laver man "sne-mænd" i Californien ;-) )


(Ting jeg fik til Gay Pride i SF)

(En lille vifte fra filmen The heat)

(Gay pride i San Francisco)


(Ok mange mennesker)





(Stranden 10 min væk fra hvor vi bor)

(Surfere - tjek! )

(Total yndlings bil jo :-D )

(Nana og jeg der ikke er fulde)


(Pigerne i bilen på vej til Clearlake)



(Når man har en hygge dag derhjemme)


(Lækre snacks man kan få i ZOO )



(Ida's bog hun har lavet om sit år herover)



(Så flytter Ida ind)



( Lidt nye ting)

(Og igen.. har en svaghed for cremer og parfumer)

(Nanna inden Justin Bieber koncerten)





(Is bilen der kom forbi legepladsen)


(Årh min helt egen Ida CD)


(Når Asha prøver at smøre solcreme ind)


(Sød danse prinsesse)

(Lidt flere nye ting)


(Uma i en kæmpe sæbeboble)


(Pigerne july 4th)

(Rihanna-sko, årh er så vild med dem)

(Glade piger i centeret)

(De sødeste sko)

(Love forever21)

(Ej vi skal altså ikke købe noget i dag)

(Parken hvor vi så fyrværkeri)


(Sure piger på grænsen til Canada)

(Nøgle til Motel værelse :-D )



(Uma's hår efter frisøren, så flot et hår)


(Lidt mere udsalg i VS)

I morgen skal jeg så til au pair møde, hvor vi skal i udendørs biograf, hvor vi skal sidde med tæpper  og stole udenfor og så se Life of pi, en film der skulle være super god, så det glæder jeg mig til, også fordi jeg aldrig har prøvet at sidde udenfor og se film på den måde :) elsker jo at gå i biografen! Jeg talte mine biografbilletter den ene dag, og tror altså at jeg er over de 40 snart! Det rimeligt godt klaret :-D haha.
Og så er det på fredag at jeg skal hjem på ferie i Danmark!!!!!!!!!!!!!!! Yay :-D Har ikke været hjemme i 10 måneder, og jeg glæder mig så meget!! <3 årh det kan ikke beskrives. Når man er derhjemme er det hele bare hverdag, og man tænker ikke rigtigt over de små ting, men altså jeg savner seriøst alt i Danmark lige nu! Glæder mig bare til at kunne snakke dansk igen, ja det lyder dumt, men det savner jeg! Og så bare være sammen med danskere, og være derhjemme i ens eget hus, sove i min egen seng, spise dansk mad, se dansk fjernsyn, savner endda en regnvejrsdag hvor man bare ligger inde hele dagen og ser film, og så savner jeg selvfølgelig min familie og venner så meget! Det kan ikke beskrives hvor meget jeg glæder mig til at se dem igen. 10 måneder er alligevel ok lang tid! For mig føltes det virkelig som om det er 100 år siden at jeg har været hjemme, for mig ligger Danmark så langt væk, det ligger sådan i en helt anden verden :-D ej men kan ikke forstå at jeg sætter mig på flyet herover i San Francisco og så 10-11 timer efter, så er jeg i København!! Årh det bliver godt, og jeg skal nyde tiden derhjemme så meget, for når jeg tager afsted igen, har jeg stadig 8 måneder tilbage herover, hvor jeg skal til at savne alle igen. Men vil smutte nu og se frem til nogle fantastiske dage <3

Kys kys