mandag den 26. november 2012

2 måneder!!!

Så er det søndag og tid til at blogge igen! Jeg føler virkelig at denne her uge, har været verdens længste uge, og at det er 100 år siden at det har været søndag, tror det er fordi at Uma og Asha har fri fra børnehave og skole pga. thanksgiving, så har oplevet noget hver dag! Og ellers er det ”kun” i weekenderne at der sker noget specielt.
Men mandag tog Uma, Asha og jeg op til Tiburon, som er et område tæt på San Francisco. Anita’s forældre har en lejlighed der, så der skulle vi være i 3 dage og hygge inden thanksgiving. Mandag var vi ude og spise på en rigtig god restaurant, hvor vi fik nudler, tigerrejer osv. Tirsdag var jeg med pigerne hen til et sted hvor de kunne male på figurer, vaser, osv. og ellers hyggede vi bare i lejligheden, kørte lidt i området og sådan. Onsdag skulle vi hjem igen, Anna sad derhjemme og vente spændt! :-D haha. Men først tog vi hen på et discovery museum, der nok mere bare var et legested! Hvor de kunne male, få læst historier op, klatre på ting osv. rigtig hyggeligt sted :) og så kunne man se Golden Gate bridge fra legepladsen af, det var ret flot! Men efter det tog vi hjem, og da Anna nærmest havde været alene hjemme i 3 dage, da pigerne og jeg var i Tiburon, min værtsfar i Japan og min værtsmor der arbejdede sent, blev hun rigtig glad for at se os, så vi legede lidt med pigerne, og efter tog ud og spiste fro-yo, bare for at komme lidt ud og så snakke :) Da vi kom hjem så vi Brudepiger på computer, og den er simpelthen SÅÅÅÅ sjov! Vi grinte stortset hele filmen igennem, ej men altså den er bare god! Hihi.
                                                                   (Lejligheden i Tiburon)

(Det værelse jeg sov på)


(Udsigten fra altanen, bagved øen ligger Alcatraz)

(Udsigten fra altanen, i baggrunden kan man se San Francisco)


(På legepladsen med Golden Gate bridge i baggrunden)



(Stranden 5 min væk fra vores hus)


(Noget af det smukkeste syn, kan stadig ikke fatte at jeg bor tæt ved sådan en smuk natur og bjerge!)





Torsdag var det Thanksgiving, og det havde jeg set meget frem til! Har hele tiden sagt at jeg ikke rigtig har vidst hvad det var for noget og aldrig har holdt thanksgiving før, men så kom jeg lige i tanke om at jeg holdte det sidste år med Ricardo og hans familie, så det var ikke helt nyt for mig, men stadig rigtig hyggeligt at prøve at holde det herover i USA, hvor traditionen kommer fra. Så fra morgenstunden af var vi alle i huset i gang med at gøre klar, vi var så vidt jeg husker 12 voksne og 4 børn, så der skulle laves en masse mad, flyttes rundt på borde osv. Vi fik selvfølgelig kalkun, og så en hel masse andet dejlig mad, og en kalkun kage! Eller den smagte ikke af kalkun, men var lavet som en kalkun og så endda fra en dansk bager! Så selvfølgelig smagte den godt :-D
Efter alt den gode mad, og alle gæster var gået hjem, tog Anna og jeg hen til nogle au pair piger, vi ikke har mødt før. Vi tog hen til en der hedder Ida, hvis værtsmor kender min værtsmor, og hun havde så 4 piger på besøg til hygge/druk, og en af dem var endda dansker, så jeg fik lige snakket lidt dansk! Det jo altid dejligt :-D det viser sig så at vi kender den samme pige fra Nykøbing af, da hun har gået på efterskole med hende, og jeg efter der har gået i gymnasie klasse med hende, altså hvad er chancen for det! Verden er lille, haha. Når men pigerne var rigtig søde og hyggelige at hænge ud med, men da jeg kørte bilen og derfor ikke kunne drikke, og da de sad og drak og festede, tog vi tidligt hjem, for at sove og ligge og slå lidt mave efter en hel dag med mad konstant :-D






(Anita og Kelly's familie)


(Kalkun kagen)

Fredag var det så BLACK FRIDAY!!!! Kan ikke huske om jeg har fortalt om det tidligere, men det er dagen efter thanksgiving hvor butikkerne har det vilde udsalg, og hvor butikkerne åbner klokken 12 om natten! Ja det er så vildt! Vi kom til storcenteret klokken 13, og der var stadig proppet med mennesker der! Det var næsten ikke til at holde ud, men jeg kunne jo ikke modstå de gode tilbud! Fx i Victoria’s secret fik man en gratis taske med cremer og parfumer til en værdi af ca. 300 kroner, og hvis man købte for over 10 dollars (kursen er på 5,7) så fik man et ”hemmeligt” gavekort, det vil sige at man ikke ved hvor meget det er værd, så man skal komme tilbage til butikken d. 29 november og se om det er 10, 50, 100 eller 500 dollars værd, så det glæder jeg mig til! Og i the body shop, var der tilbud med 3 ting for 30 dollars (ca 180 kroner) og det var på ALT i butikken! Så først købte jeg en mineral pudder, kokos bodybutter og concealer, og var helt oppe og køre over tilbuddet, og ekspedienten var rigtig sød, så efter jeg havde betalt, gik jeg lige hen og fandt 3 ting mere. Da jeg kom hjem, var jeg inde og tjekke hvor meget tingene koster hjemme i danmark, og jeg fandt ud af at jeg havde sparet over 1000 kroner på de 6 ting jeg havde købt! Efter vi havde været i storcenteret tog vi til San Francisco for at shoppe endnu mere selvfølgelig! Og for at mødes med Ivonne og Jessica. Så tog vi hen og spiste lækker mad på en restaurant, og efter tog vi op på Cheesecake factory for at prøve deres cheesecake der koster ca 50 kroner bare for 1 stykke! Så vi var 3 om at dele 1 kage, for stykkerne er simpelthen så store, så det halve kunne være nok! Ellers gik vi bare rundt i San Francisco hvor der var 1000 millioner mennesker!


(Det vi havde før vi tog på shopping)


(Det vi havde efter shopping!!!)



(Union Square)





Lørdag tog vi til Palo Alto (Stanford byen) hvor vi mødtes med to af de danske piger (Nadja og Anna) som jeg mødte sidste søndag i San Francisco, til det danske au pair ”møde”. Vi tog hen og spiste på Cheesecake factory (IGEN) og spiste aftensmad og sad bare og hyggede der og snakkede inden vi skulle hen i biografen og se Red Drawn, havde aldrig hørt om den før, men den havde en lækker skuespiller (Chris Hemsworth) som hovedrolle, så gav den da en chance, haha. Den var faktisk rigtig spændende, så hvis den går derhjemme i biografen, kan jeg klart anbefale den! Noget helt andet, så i sidste blogindlæg snakkede jeg om at mig og Nadja har en masse tilfælles osv. så har jeg fundet ud af nu at hun elsker tun ligeså meget som jeg gør! VERDENSNYHED! Ej okay, men det er bare sjovt at vi også har det tilfælles, (pigerne derhjemme ved hvor meget jeg går amok over tun, så de næsten er blevet helt træt af det nu, haha) så det synes jeg lige var meget sjovt, hihi.
Søndag var vi med min værtsfamilie oppe og hente juletræ, og det er altså ikke et lille juletræ vi har herover, det er kæmpe og det går helt op til loftet, i vores gang, hvor der er højt til loftet (Tager billede når det er blevet pyntet). Jeg elsker julen, så jeg glæder mig SÅ meget til at fejre det herover, men samtidig kan jeg bare ikke tage det seriøst når solen skinner og man kan tage ned på stranden, føler at det er helt forkert og det slet ikke er tid til jul endnu! Tiden er simpelthen gået så stærkt, og har allerede været her i 2 måneder, men som man siger, tiden går stærkt når man har det godt! Og ja har det stadig rigtig godt herover, jeg klager ikke og nyder stadig hver eneste dag jeg er her <3
Efter juletræ’s fældning, tog vi hjem og slappede af. Mig og Anna så en film, legede lidt med Uma og Asha, spiste aftensmad og så var det ellers afsted til biografen igen! Denne gang var det Twilight vi skulle ind og se, er ikke den store fan, men skulle stadig lige se den, og den er VIRKELIG GOD! Der er så mange der kritiserer den og siger at den er dårlig, men jeg synes virkelig at den var spændende og også sød <3
                                    
(Puppy der er i julehumør, hihi)


(Juletræ's fældning)




(Smuk natur)

Så det var hvad jeg har fået min uge til at gå med! Næste uge står den på træning, en tur til frisøren, hygge med Anna og en hel masse andre spændende ting!
Kys kys.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar