mandag den 3. december 2012

December :)

Så er det blevet december! Det er helt vildt så hurtigt tiden går! Lige i denne her måned, ville jeg især ønske at jeg var sammen med min familie og venner hjemme i Danmark <3 da denne måned er lidt speciel, og især d. 24 december, som ikke rigtigt betyder noget for amerikanerne, da de fejrer julen om morgenen d. 25 december, så det bliver nok den dag jeg kommer til at savne min familie mest, men er sikker på at jeg nok skal få en god måned herover med min værtsfamilie. Fra d. 21 til den 26 december skal vi til Carmel, 2 timer sydpå hvor Kelly's forældre bor, så det ser jeg meget frem til, tror det bliver rigtig hyggeligt :)

Og så er der gået endnu en uge med en masse gode oplevelser <3 Mandag var jeg sammen med Anna, hun hjalp mig hele dagen med pigerne og da vi havde fri var vi simpelthen så trætte og orkede ingenting, så vi tog hen i saveway (minder lidt om føtex) og købe noget ben & jerry is og jordbær, og så hyggede vi ellers med det og med jordbær! mmmmmh.. Og så så vi 21 jump street på computer, og den er simpelthen SÅÅ sjov! Da den gik i biografen var jeg inde og se den 2 gange, for den er virkelig så sjov og god. HAHA..


Tirsdag var den sidste aften Anna var hos os (snøft) da mine værtsfamilie havde fundet en familie til hende i Georgia (staten over florida), så der skulle vi rigtig ud og hygge os! Vi tog til hillsdale mall, hvor vi først gik rundt i alle butikkerne og kiggede og shoppede, eller det vil sige at vi kun nåede at være i 2 butikker, forever 21 og HM, da vi brugte 2 timer der! Jamen jeg kan slet ikke styre min shopping lyst herover, det er helt vildt! Men også svært at lade være, når der er SÅ mange gode ting at købe og det er så billigt herover i forhold til Danmark :) Føler virkelig at jeg er i paradis, og elsker at gå rundt i butikker i flere timer og kigge på tøj, sko osv. Tror jeg er ved at blive en rigtig Shopaholic! Så da klokken var 21 lukkede centeret og så tog vi hen på Cheesecake factory og spiste aftensmad (yndlingsrestaurant jooooo, altså den kan jeg klart anbefale til folk der kommer herover på et tidspunkt). Og vi havde det simpelthen så sjovt! Anna hader virkelig sin gamle værtsfar, da han ikke var særlig sød ved hende, så vi jokede om ham, og altså han er virkelig grim, han er nok 40 år og så har han bøjle, hvor kikset er det ikke lige :-D og Anna lavede virkelig det sjoveste ansigt, da hun tænkte på hvor meget hun egentlig hader ham, så da tjeneren kom hen til os og spurgte hvad vi ville have at spise, kunne jeg slet ikke snakke, jeg grinte så meget så jeg begyndte at græde, ej det var virkelig sjovt, og man skulle nok ha' været der, haha. Og så var der selvfølgelig en masse sjove misforståelser, som åbenbart altid sker for mig, jeg spørger Anna om der er mælkesnitter i Sverige, hvortil hun så svarer "er det, det der spil??" tænker bare WTF, og så spørger jeg om man i Sverige brugte Arto i de gode gamle dage, hihi, hvor hun så spørger om det er noget man kan spise?? Når men til sidst fik vi bestilt hvad vi gerne ville spise, og til dessert skulle vi selvfølgelig have deres berømte cheesecake (der slet ikke smager af ost). Vi delte en chokolade kage med hindbær og den var simpelthen SÅ god! Men alt for stor og for koncenteret, så selvom vi var 2 om den, var der meget tilbage da vi var færdige, så vi fik da lige resten med hjem! For herover får man jo nærmest ens 2 sidste promfritter med hjem, men det er da meget dejligt at tage den gode mad med hjem, når nu man alligevel har betalt for den!

(Juletræet i hillsdale mall)

(lækker mad på cheesecake factory)

(Cheesecake)

(De ting som jeg fik shoppet!! Lykke)

Onsdag var så dagen hvor Anna skulle hen til hendes nye familie i Georgia, og gud hvor følte jeg mig lige pludselig ensom! Man vænner sig hurtigt til at have nogen omkring en, og mig og Anna havde været sammen de sidste 10 dage 24/7, altså der var ikke et tidspunkt vi ikke var sammen, pånær når vi tog bad, så det var lidt underligt at komme tilbage til mit værelse efter jeg havde afleveret hendes kufferter i lufthavnen, der var helt tomt :( og jeg savner hende allerede rigtig meget. Hun var/er min bedste veninde herover, som jeg har kendt siden dag 1 herover, og som jeg brugte alle mine weekender sammen med, så det er lidt trist at hun flytter, selvom jeg uden tvivl er super glad på hendes vegne at hun fandt en familie i stedet for at skulle tage hjem til Sverige allerede efter kun 2 måneder herover, og det kan godt være at vi bor i samme land, men alligevel det er 6 1/2 time væk i fly!!! Det ville være det sammen hvis man tager et fly fra København og så ned til et sted i Afrika, og så lige pludselig går det op for en hvor langt Georgia lige pludselig er! (ØV) men heldigvis skal vi fejre nytår sammen i Los angeles, så det ser jeg meget frem til <3
Asha er virkelig en dejlig pige, og da jeg havde været lidt trist over Anna tog afsted fik hun mig hurtigt i godt humør, hun gør ikke noget specielt, hun er bare sjov :-D haha. Så sidder vi i bilen og venter på at Uma har fri fra skole, vi sidder og hører musik i radioen, har rullet soltaget ned/til siden/what ever, og hun sidder og spiller på min iphone, hvor hun så lige pludselig siger "Vi har da rigtigt en fest her" og jeg begynder bare at grine!!! tænker bare, hvor kommer det lige fra? :-D
Om aftenen tog jeg med min værtsfamilie ud og spise på vores stam restaurant Flavour, hvor vi som sædvanligt fik go' ma' :)

Torsdag mødtes jeg med de andre aupairs på Starbucks hvor vi bare sad og drak varm kakao og kaffe og sad og snakkede :) ikke noget vildt og spændende der.
Fredag havde Uma fri fra skole, og da Asha ikke skulle i børnehave den dag tog vi i Exploratorium i San Francisco, sammen med Umas venner og deres barnepige. Exploratorium er et sted hvor der er over 475 forskellige slags videnskabs/kunst ting, det er svært at forklare hvilke ting da er der, men der var fx en kæmpe sæbe boble maskine, små forsøg med magnetisme, en maskine hvor man kunne få taget sjove billeder, en vand automat der var lavet i et toilet hvor man kunne drikke rent drikke vand fra, forsøg der snød ens hjerne/øjne, fx der var et hvidt billede, hvor der i midten af billedet hang en snor, og da snoren hang foran billedet og delte billedet i 2, kunne man se at billedet var hvidt, men da man fjernede snoren fra midten, kunne man se at den ene halvdel af billedet var hvid og den anden del var grå, det er fordi at ens hjerne/øjne det med at gøre ting til en helhed, så man kunne ikke se forskellen. Ej okay det er nok ikke forklaret ordentligt, men nu har i en fornemmelse af hvilken slags museum vi var på, og det var faktisk rigtig spændende :-D Så der brugte vi nogle timer, og da vi kom hjem og jeg havde fri var jeg ude og spise med Maria, vi tog på en italiensk restaurant, der var rigtig fin og det hele, var bare så uheldig at tjeneren "vælger" at spilde et helt glas vand ned i min taske, hvor min bærbar ligger, så går helt i panik og er bange for at computeren er i stykker, men heldigvis skete der ikke noget :)
                                    

                                     
                                         (Pigerne der drikker vand, der kommer ud fra et toilet)

Lørdag var jeg så til frisøren for at få lavet lyse striber. Jeg får det gjort ca. hver 3-4 måned, og da mit naturlige hår på det seneste er blevet meget blond, er det ikke verdens største forandring, men stadig er det blevet rigtig flot :) så efter frisøren tog jeg da lige i hillsdale mall (kan ikke lade være) og fik købt mig en bluse! UPSI :-D men havde faktisk brug for den, da jeg mangler lidt varmt vintertøj, da det de sidste par dage har været koldt og regnvejr!
Da jeg kom hjem hyggede jeg bare med familien herhjemme hvor vi så film, pyntede vores juletræ og bare slappede af :)

(mit hår før)

(mit hår efter)

(vores juletræ i gangen)

I dag søndag har jeg været i Serramonte mall med Jessica, Ivonne, Maria og Gabriela, hvor vi spiste frokost, drak smoothies og selvfølgelig skulle jeg shoooooopppppeeee, bare liiiiiidt!!! :-D da jeg black friday fik 2 gavekort, der havde en hemmelig værdi, var jeg inde og se hvor meget de var værd og de var "kun" på 10 dollars (60 kroner), havde været dejligt med et på 100 dollars eller 500 dollars, men stadig dejligt at få lidt rabat, og jeg fik købt lidt julegaver derinde, og kan desværre ikke vise jer hvad jeg købte, da det er gaver til nogen, jeg ved der læser min blog :-D og så fik jeg endnu et gavekort i dag på 10 dollars, ved ikke om det var med vilje at jeg fik det med, men nu beholder jeg det og bruger næste gang jeg kommer derind! hihi.. Så fik jeg også købt nogle hårprodukter, som jeg ikke kan få nok af, de er af mærket Biosilk og er brugt af mange danske frisører derhjemme, da produkterne er SÅ gode! Så købte en 350 ml silkedråbe, 350 ml shampoo og en 350 ml conditioner, og jeg gav kun 215 kroner for det!!! Derhjemme ville man ha' givet 600 kroner for de 3 ting, så endnu engang er det bevidst hvor billigt det er herover :-D  Efter vi havde været i centeret, tog Jessica, Ivonne og jeg ind og så den nye James Bond film, Skyfall, og jeg er altså ligeglad hvad alle andre siger, men den er virkelig SÅ god! Den er virkelig spændende, og selvom man ikke har set alle de andre film, kan man stadig godt følge med i den :-D Vi spiste aftensmad på en restaurant der hedder Olive Garden, og den er allerede en af mine yndlingsrestauranter, så den kommer i helt sikkert til at høre meget mere om senere! Haha.

(Julegaver)

(Min nye drikkedunk fra Victoria's secret)

                                                       (Pigernes lille plastik juletræ) 

Det var så alt for denne gang! Havde ellers sagt til mig selv at jeg ikke ville lave et langt indlæg, men jeg har åbenbart meget på hjertet, og ved at især min mor EEEEELLLSSSKKER at læse min blog (og min brors da han var i USA), så hun kan følge lidt med i mit liv, selvom jeg bor på den anden side af jorden <3
Nu vil jeg smutte i seng! Håber alle har det godt hjemme i DK.

Kys kys.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar