tirsdag den 11. december 2012

Blandet uge :)

Som underskriften af mit blog-indlæg siger, så har det været en blandet uge, på den måde at der både er sket gode og dårlige ting! Har som altid haft nogle rigtig hyggelige dage, været sammen med mine veninder, hygget med Uma, Asha, min værtsfamilie osv, men tror bare at her i juletiden er hjemve'en mest slem. Jeg har jo holdt jul med min familie hvert år, i 18 år, så det er en lidt underlig følelse at skulle holde den uden min rigtige familie, men jeg er uden tvivl super glad og taknemmelig for min nye familie herover! De er så skønne og har taget SÅ godt imod mig! De får mig til at føle at jeg er en del af familien, og gør alt for at jeg har det godt! Så når nu tingene ikke kan være anderledes, er jeg glad for at være her hos dem og hygge med dem! De har også købt en julesok med mit navn på, og den blev jeg virkelig glad for! Det får mig til at føle at jeg er en del af familie, så nu hænger der 6 julesokke i stuen, Kelly Anita Uma Asha Poppy (vores hund) og Nadja!

 En anden ting jeg er begyndt at savne lidt, som jeg også har været inde på før, er at drikke/feste, og det er ikke fordi at jeg vil drikke mig i hegnet hver weekend, og gå i byen torsdag, fredag, lørdag, det er bare en lidt mærkelig følelse at sidde til middag hos min veninde (Maria der lige er fyldt 21 år) sammen med en hel masse andre piger, og de sidder og drikker og har det sjovt, og ordner sig og har det sjovt, og glæder sig til at skulle tage i byen i San Francisco, og jeg så bare kan sidde der som den eneste der ikke skal med, og skal køre hjem klokken 10 en lørdag aften, for nu skal de i byen! Plus når jeg så logger på Facebook, kan jeg se hvor mange julefrokoster, fester osv folk derhjemme er til, men det må jeg bare leve uden, og det kan jeg sagtens også, og må se positivt på det hele, så bruger jeg ikke mine søndage på at have tømmermænd :-D haha...
Og lige den sidste ting der har været med til at ændre lidt på mit humør, er at Anna er rejst hjem... til SVERIGE!!!! :( øv bøv.... sidste søndag da jeg skrev blog var hun flyttet over til en værtsfamilie i Georgia og alt gik godt osv, men hun sendte mig en SMS om mandagen og sagde at det ikke gik og at hun dagen efter fløj hjem, så det har jeg været lidt nederen over da hun var min bedste veninde og jeg brugte alle mine weekender med hende og havde set frem til at tage til Los Angeles med hende og holde nytår! Så jeg savner hende rigtig meget, det er helt underligt at tænke på at for 2 uger siden var hun herhjemme hos mig, og nu sidder hun flere 1000 km væk herfra, derhjemme i Sverige, men jeg ved at hun har det bedst der og det er det vigtigste!! <3
Når men mandag (sidste uge) fik jeg så beskeden fra Anna om at hun tog hjem, så det fortalte jeg videre til Asha, der også rigtig godt kunne lide hende. Så da vi senere på dagen spillede Zingo (et banko spil for børn) så lagde hun en plade frem, som om Anna spillede med os, og så når det var Anna's tur, spillede Asha for hende, det var SÅÅ sødt! og det viser også bare at Asha savner hende, og Anna virkelig er god med børn, selvom det ikke fungerede med de børn der var hos hendes værtsfamilie! Resten af dagen var det ellers bare dagens rutiner (Lave frokost, hente Uma fra skolen, til Dans med Asha, give dem bad osv). Og så fik jeg lige taget et sjovt billede af Uma og Asha, der simpelthen valgte at se fjernsyn på hovedet!! haha.

                                        

Tirsdag skulle jeg først arbejde klokken 12, så jeg tog med Maria hen på College of San Mateo, der ligger ca 40 minutter væk fra hvor jeg bor. Jeg havde godt kiggede på skolen inden jeg tog herover, og synes at den ser helt vildt god ud! (http://www.collegeofsanmateo.edu/ for dem der vil se video af skolen) Så vi tog derhen og kiggede, og for at få noget at vide om fagene, og det var sådan et rigtigt college, med en stor kantine, amerikansk fodbold bane, cheerleaders osv! Så dem kunne jeg selvfølgelig godt lide :-D haha. Desværre er det at gå i skole herover bare så dyrt, ihvertfald hvis man vil gå på college og gå på en ordentligt skole, så vi skal betale ca. 750 dollars (ca 4200 kroner) bare for at tage 1 engelsk fag!! Men er sikker på at det nok skal blive det værd, og at det bliver en oplevelse for livet at gå på college (selvom det kun er 2 gange om ugen), og så skal jeg også gå på Stanford!!!!!! det glæder jeg mig SÅÅÅÅÅ meget til, desværre er det bare om aftenen fra 19-21, så det er ikke helt det sammen, som hvis det var i den rigtige skoletid om morgenen og eftermiddagen hvor der er mennesker over det hele, alle har timer, træner sport osv. men der går ca 9000 på Stanford, så mon ikke jeg får mødt nogen nye mennesker alligevel! HAHA.


( College of San Mateo)

Tirsdag var så også dagen hvor Maria fyldte 21, så det skulle da fejres lidt på cheesecake factory i Hillsdale mall. Da ingen af os rigtigt havde spist morgenmad, blev det så til en cheesecake til morgenmad, haha, det smagte nu meget godt!! :-D om aftenen var det så EEEENNNDDDEEELLIIIGGG tid til mit årige-tv-yndlings-øjeblik, der var nemlig Victoria's secret fashion show (var ikke inde og se det live, da det for det første blev optaget mange uger siden, for det andet er optaget i New york, og for det tredje så skal man være kendt, være designer eller en eller anden slags vigtig person) men stadig var jeg helt vildt oppe og kører over det! Har glædet mig et helt år til det! Så det var bare mit lykkeste øjeblik da det endelig kom i fjernsynet, hvor Justin Bieber, Rihanna og Bruno Mars var og optrådte, (ja ved godt, små hjerner små fornøjelser) eller hvad man nu siger, men jeg eeeelsker det :-D så fik lige min værtsfar til at optage det, så jeg kan se det IGEN, IGEN, IGEN, IGEN OG LIGE EN GANG TIL! haha.
Onsdag var jeg så i fitness, for efter at have siddet dagen forinden og set på de smukkeste modeller i verden, tænkte jeg da lige at jeg skulle ned og straffe noget jern (eller bare træne normalt :-D) haha.. Og ellers skete der faktisk ikke så meget andet den dag!
Torsdag viste sig så at være den mest uheldige dag for mig og mine 2 veninder, det starter så flot ud med at min veninde, skal arbejde tidligt om morgenen, men kommer til at stå for sent op, så allerede fra starten af dagen har hun stress, min anden veninde dumper sin køreprøve for 2. gang, så er selvfølgelig lidt trist over det, og mig der kommer til togstationen (skulle til SF og se på skole) og bliver mega stresset da jeg skal nå mit tog, men ikke kan finde en parkingsplads, jeg kører bare rundt og rundt og rundt i parkeringshuset over togstationen og der er bare ingen pladser at finde, så jeg kører udenfor til deres udendørs parkering og er mega glad og er på vej til at gå hen og købe parkingsbillet, da jeg ser en ridse i min forrude!!!!! tænker bare FML!!! Aner overhovedet ikke hvordan den er kommet, og dagen i dag er det stadig et mysterium, da jeg ikke er kørt ind i nogen eller noget, har ikke hørt noget ramme ruden, og da det ikke er fra en sten, så tænker bare hvordan det er sket?? Gik rundt hele dagen og havde det super dårligt over det, og slet ikke havde lyst til at spise, fordi jeg var så trist over det, også fordi det er min værtsfamilies bil og det nu er dem der skal betale for det, de sagde at jeg ikke skulle bekymre mig om det, og at vi kan håbe på at det ikke bliver alt for dyrt (da det "kun" er en tynd ridse på ca 10 cm) det er bare utroligt at man skal være uheldig herover, når man derhjemme har haft sin egen bil i et helt år, som man har været "ligeglad" med om der skete noget med, som der så heldigvis ikke er sket noget med, det er bare noget andet når det ikke er ens egen, så vil man gerne være ekstra beskyttende og sørge for at der ikke sker noget! Så nu må vi håbe fra nu af at der ikke sker mere herover for mig i trafikken <3
Men dagen slutter ikke med vores små uheld, jeg får så købt den forkerte parkeringsbillet (718 i stedet for 818) og kommer først i tanke om det da jeg er taget fra stationen, så går rundt og tænker hele dagen på om jeg nu har fået en parkingsbøde og kan bare se for mig at jeg skal til at betale parkingsbøder her inden jeg skal Los Angeles, hvilket jeg sparer alle mine penge sammen til!! Heldigvis fik jeg ikke en bøde, så der blev jeg godt nok lettet!
Jeg skal så hen og kigge på en sprogskole i San Francisco, og mit GPS på min iphone vælger så at tage mig det helt forkerte sted hen! Jeg har ikke meget tid, så min veninde og jeg går super stærkt i 20 min , hvor vi nærmest løber for at nå at komme hen til skolen inden vi skal med toget hjem igen, vi ankommer så til adressen hvor vi tror skolen er, og så står vi bare og kigger på en tom bygning??? Vi tager en taxa tilbage til stationen hvor vi startede og finder så ud af, at fra stationen kan man stå og kigge på den bygning som vi prøver at finde!! Føler man sig lige dum :-D haha.... Vi kommer så endelig op til skolen, og vi finder ud af at det koster 8000 kroner at gå der i 7 uge, så vi siger pænt nej tak, og føler bare at vi har spildt hele vores morgen/formiddag på ingenting! Da vi så skulle hjem, kommer vi til at tage det forkerte tog hjem, så toget stopper kun på den stationen min veninde skal af på, så vi skynder så os ind i hendes bil og så må hun køre mig hen til den rigtige station, hvor min søde putte bil, nu med ridse :(, står... Da hun har sat mig af siger hun "Okay jeg tror bare jeg skal hjem og sove resten af dagen" og jeg kunne ikke være mere enig! det var bare ikke min dag, der skete også en masse andre ting den dag, fx en masse tøssefnidder (som jeg ikke vil komme ind på her) så jeg tænker prøver bare at tænke positivt og tænke at alt nok skal blive godt igen næste dag, og det gjorde det heldigvis <3

                                                  
 (Hobart building i San Francisco, der er kendt for noget jeg ikke kan huske :-D men bagsiden af bygningen er helt lodret, og ser helt vildt flot ud)

Jeg var ude og spise med 5 au pair piger, for at fejre Maria's 21 års fødselsdag, og vi hyggede os rigtig meget med lækker mad osv. Min ene veninde (der har en au pair kæreste, der også bor her i området) fortæller så at de skal giftes, og om vi vil være med til at holde hendes polterabend!!! :-D vi var alle super glade på hendes vegne, og synes det er dejligt for dem! Hvem havde lige troet at man skulle finde ens livs kærlighed, imens man var afsted som au pair i et år, så da hun er fra Mexico og han fra Polen, skal de til sommer når deres år er ovre, flytte til Mexico sammen hvor de skal giftes!! Ej men det er da en ægte kærlighedshistorie! Synes det er sødt.

Fredag tog jeg til Half Moon Bay (15-20 min væk) hvor jeg tog på legepladsen med Asha, jeg mødtes så med min au pair veninde Ida, (der er fra Finland, men snakker svensk, men bor i England) haha.... Hun havde hendes 2 værtsbørn med, en dreng på 5 år, og en pige på 3 år, der hedder Penelope, men der bliver kaldt for Poppy, det er SÅ sødt men også lidt sjovt da det er hvad vores hund hedder :-D så pigerne (Poppy 3, Asha 4) legede så godt sammen, og klingede rigtig godt, da de ca er sammen alder, så vi har aftalt at have nogen flere playdates hvor vi tager ud på legesteder, og hygger os med børnene :)
Da jeg fik fri mødtes jeg med min danske veninde Nadja, og vi er simpelthen så ens på mange måder, hun er næsten mere shopaholic end jeg er, så lige da jeg kommer, hiver hun mig med ind i Michael Kors butikken, hvor hun har fundet en lille taske, som hun bare MÅ eje, så hun svinger det magiske kort, og er lige pludselig et par tusinde kroner fattigere, hihi! Det jo altid dejligt... Efter det gik vi bare rundt i centeret og snakkede og hyggede, og selvfølgelig skulle jeg lige ind i Victorias's secret butikken og købe lidt! Efter det tog vi hen på California Pizza Kitchen (der er en stor restaurant-kæde, lidt ligesom cheesecake factory) så der sad vi og fik god mad og snakkede et par timer, og så var den aften ellers gået!
Lørdag var jeg sammen med Ida igen, vi fik kigget på solcentre, da vi begge er lidt afhængige og synes at vi er blevet lidt blege, og da vi begge til nytår skal ligge på stranden, Ida skal til Miami og jeg til Los Angeles. Men har da lige fundet 1 ting der er dyrere herover i USA, 15 minutters sol koster 90 kroner!! Var bare sådan helt "øøøøh hvad??" det er så fordi at herover har de ikke et normalt solcenter i Danmark, hvor man bare putter penge ind, men her skal man være medlem, så man kan fx købe medlemsskab på 1 måned hvor man kan komme så mange gange man vil (eller 1 gang om dagen i 15 min) for 300 kroner, så det er faktisk okay billigt hvis man så kommer meget!
Efter det tog vi i IKEA da Ida skulle købe julegaver til hendes værtsmor, og da det er fra Sverige, stod alle tingene på svensk, og man kunne få svensk mad osv.. Det synes jeg var meget sjovt og følte mig sådan helt hjemme på en eller anden måde, så vi fik da en dejlig rejemad! mmmh :-D Da vi var færdig i IKEA tog vi hjem til Ida og bare chillede, fandt så ud af at hun bare ELSKER the hills (en amerikansk tv-serie) så det var vi helt oppe og køre over, og sad og snakkede om alle de ting der er sket i serien, og at det var grunden til at vi ville bo i California, og bare ville være som dem i serien osv! Meget sjovt.
Da det blev aftenstid tog jeg hen til Maria og spiste middag med pigerne <3

Søndag var jeg oppe i bjergene og vandre med Anita min værtsmor, pigerne og deres veninder, så det var meget hyggeligt, solen skinnede og så var det også god motion at gå op og ned ad bakkerne! Efter det skulle jeg passe pigerne i nogle timer, og jeg viste dem så nogle videoer med Justin Bieber, hans musikvideoer, videoer hvor han overrasker fans i deres hjem, interviews osv, og jeg tror vidst nok at Uma fik Bieber-fever eller det (noget man kalder Justin Bieber's fan, der er helt vilde med ham, der er helt opsatte af ham, og det er næsten som en sygdom agtigt :-D) så hun var bare sådan, "ej jeg ville ønske han kunne komme og overraske mig herhjemme" "Nadja? ved Justin bieber hvem jeg er?" "Mit navn er faktisk Uma justin bieber krpata" osv :-D det var så sødt, hehe.. Så står Uma og Asha og danser i min seng, de gør sig rigtig til og kan se sig selv inde i mit spejl, Uma tager så min røde blazer på og siger "sådan her skal jeg se ud når jeg møder Justin Bieber" hahaha, ej men det var så sødt! Og er faktisk ikke engang bedre selv.... Vil da vædde med at Patricia og Dina var klar til at slå mig ihjel dagene efter jeg havde været til min første Christopher koncert, haha... så bliver jeg rigtig Nadja 12 år igen :-D
Når men det var rigtig hyggeligt at lege lidt med pigerne. Da jeg havde fri tog jeg til Palo Alto (byen hvor Stanford ligger, og hvor Steve Jobs - opfinderen af Apple boede) Så der tog vi i biografen og så en film der hedder "playing for keeps" tror ikke rigtigt man har hørt om den i Danmark endnu, men det er bare en sød fodbold film, med ham fra P.S I love you, Gerard Butler og Justin Timberlakes kone, Jessiba Biel.. Så det var en meget hyggelig aften <3

I dag har jeg været i Burlingame (den første by jeg besøgte da jeg kom herover til min værtsfamilie) og jeg elsker den! den er rigtig hyggelig, og minder mig meget om L.A, altså efter sådan som jeg tror der ser ud, efter alt det jeg har set i fjernsynet, haha, så først tog vi hen i Apple butikken hvor min værtsmor's computer skulle laves, og ellers gik vi bare rundt i byen og kiggede på butikker og spiste frokost på en rigtig lækker restaurant :)
Nu er klokken ved at være mange, 23, og jeg skal til at i seng, i Danmark er klokken omkring 8 tirsdag morgen, og jeg kan stadig ikke vænne mig til den tidsforskel, synes det er så underligt, at når jeg er på vej i seng herover, er alle hjemme i Danmark på vej i skole og på arbejde, så godnat til alle mine venner herover i USA og godmorgen til alle mine venner i Danmark!

Kys kys <3

mandag den 3. december 2012

December :)

Så er det blevet december! Det er helt vildt så hurtigt tiden går! Lige i denne her måned, ville jeg især ønske at jeg var sammen med min familie og venner hjemme i Danmark <3 da denne måned er lidt speciel, og især d. 24 december, som ikke rigtigt betyder noget for amerikanerne, da de fejrer julen om morgenen d. 25 december, så det bliver nok den dag jeg kommer til at savne min familie mest, men er sikker på at jeg nok skal få en god måned herover med min værtsfamilie. Fra d. 21 til den 26 december skal vi til Carmel, 2 timer sydpå hvor Kelly's forældre bor, så det ser jeg meget frem til, tror det bliver rigtig hyggeligt :)

Og så er der gået endnu en uge med en masse gode oplevelser <3 Mandag var jeg sammen med Anna, hun hjalp mig hele dagen med pigerne og da vi havde fri var vi simpelthen så trætte og orkede ingenting, så vi tog hen i saveway (minder lidt om føtex) og købe noget ben & jerry is og jordbær, og så hyggede vi ellers med det og med jordbær! mmmmmh.. Og så så vi 21 jump street på computer, og den er simpelthen SÅÅ sjov! Da den gik i biografen var jeg inde og se den 2 gange, for den er virkelig så sjov og god. HAHA..


Tirsdag var den sidste aften Anna var hos os (snøft) da mine værtsfamilie havde fundet en familie til hende i Georgia (staten over florida), så der skulle vi rigtig ud og hygge os! Vi tog til hillsdale mall, hvor vi først gik rundt i alle butikkerne og kiggede og shoppede, eller det vil sige at vi kun nåede at være i 2 butikker, forever 21 og HM, da vi brugte 2 timer der! Jamen jeg kan slet ikke styre min shopping lyst herover, det er helt vildt! Men også svært at lade være, når der er SÅ mange gode ting at købe og det er så billigt herover i forhold til Danmark :) Føler virkelig at jeg er i paradis, og elsker at gå rundt i butikker i flere timer og kigge på tøj, sko osv. Tror jeg er ved at blive en rigtig Shopaholic! Så da klokken var 21 lukkede centeret og så tog vi hen på Cheesecake factory og spiste aftensmad (yndlingsrestaurant jooooo, altså den kan jeg klart anbefale til folk der kommer herover på et tidspunkt). Og vi havde det simpelthen så sjovt! Anna hader virkelig sin gamle værtsfar, da han ikke var særlig sød ved hende, så vi jokede om ham, og altså han er virkelig grim, han er nok 40 år og så har han bøjle, hvor kikset er det ikke lige :-D og Anna lavede virkelig det sjoveste ansigt, da hun tænkte på hvor meget hun egentlig hader ham, så da tjeneren kom hen til os og spurgte hvad vi ville have at spise, kunne jeg slet ikke snakke, jeg grinte så meget så jeg begyndte at græde, ej det var virkelig sjovt, og man skulle nok ha' været der, haha. Og så var der selvfølgelig en masse sjove misforståelser, som åbenbart altid sker for mig, jeg spørger Anna om der er mælkesnitter i Sverige, hvortil hun så svarer "er det, det der spil??" tænker bare WTF, og så spørger jeg om man i Sverige brugte Arto i de gode gamle dage, hihi, hvor hun så spørger om det er noget man kan spise?? Når men til sidst fik vi bestilt hvad vi gerne ville spise, og til dessert skulle vi selvfølgelig have deres berømte cheesecake (der slet ikke smager af ost). Vi delte en chokolade kage med hindbær og den var simpelthen SÅ god! Men alt for stor og for koncenteret, så selvom vi var 2 om den, var der meget tilbage da vi var færdige, så vi fik da lige resten med hjem! For herover får man jo nærmest ens 2 sidste promfritter med hjem, men det er da meget dejligt at tage den gode mad med hjem, når nu man alligevel har betalt for den!

(Juletræet i hillsdale mall)

(lækker mad på cheesecake factory)

(Cheesecake)

(De ting som jeg fik shoppet!! Lykke)

Onsdag var så dagen hvor Anna skulle hen til hendes nye familie i Georgia, og gud hvor følte jeg mig lige pludselig ensom! Man vænner sig hurtigt til at have nogen omkring en, og mig og Anna havde været sammen de sidste 10 dage 24/7, altså der var ikke et tidspunkt vi ikke var sammen, pånær når vi tog bad, så det var lidt underligt at komme tilbage til mit værelse efter jeg havde afleveret hendes kufferter i lufthavnen, der var helt tomt :( og jeg savner hende allerede rigtig meget. Hun var/er min bedste veninde herover, som jeg har kendt siden dag 1 herover, og som jeg brugte alle mine weekender sammen med, så det er lidt trist at hun flytter, selvom jeg uden tvivl er super glad på hendes vegne at hun fandt en familie i stedet for at skulle tage hjem til Sverige allerede efter kun 2 måneder herover, og det kan godt være at vi bor i samme land, men alligevel det er 6 1/2 time væk i fly!!! Det ville være det sammen hvis man tager et fly fra København og så ned til et sted i Afrika, og så lige pludselig går det op for en hvor langt Georgia lige pludselig er! (ØV) men heldigvis skal vi fejre nytår sammen i Los angeles, så det ser jeg meget frem til <3
Asha er virkelig en dejlig pige, og da jeg havde været lidt trist over Anna tog afsted fik hun mig hurtigt i godt humør, hun gør ikke noget specielt, hun er bare sjov :-D haha. Så sidder vi i bilen og venter på at Uma har fri fra skole, vi sidder og hører musik i radioen, har rullet soltaget ned/til siden/what ever, og hun sidder og spiller på min iphone, hvor hun så lige pludselig siger "Vi har da rigtigt en fest her" og jeg begynder bare at grine!!! tænker bare, hvor kommer det lige fra? :-D
Om aftenen tog jeg med min værtsfamilie ud og spise på vores stam restaurant Flavour, hvor vi som sædvanligt fik go' ma' :)

Torsdag mødtes jeg med de andre aupairs på Starbucks hvor vi bare sad og drak varm kakao og kaffe og sad og snakkede :) ikke noget vildt og spændende der.
Fredag havde Uma fri fra skole, og da Asha ikke skulle i børnehave den dag tog vi i Exploratorium i San Francisco, sammen med Umas venner og deres barnepige. Exploratorium er et sted hvor der er over 475 forskellige slags videnskabs/kunst ting, det er svært at forklare hvilke ting da er der, men der var fx en kæmpe sæbe boble maskine, små forsøg med magnetisme, en maskine hvor man kunne få taget sjove billeder, en vand automat der var lavet i et toilet hvor man kunne drikke rent drikke vand fra, forsøg der snød ens hjerne/øjne, fx der var et hvidt billede, hvor der i midten af billedet hang en snor, og da snoren hang foran billedet og delte billedet i 2, kunne man se at billedet var hvidt, men da man fjernede snoren fra midten, kunne man se at den ene halvdel af billedet var hvid og den anden del var grå, det er fordi at ens hjerne/øjne det med at gøre ting til en helhed, så man kunne ikke se forskellen. Ej okay det er nok ikke forklaret ordentligt, men nu har i en fornemmelse af hvilken slags museum vi var på, og det var faktisk rigtig spændende :-D Så der brugte vi nogle timer, og da vi kom hjem og jeg havde fri var jeg ude og spise med Maria, vi tog på en italiensk restaurant, der var rigtig fin og det hele, var bare så uheldig at tjeneren "vælger" at spilde et helt glas vand ned i min taske, hvor min bærbar ligger, så går helt i panik og er bange for at computeren er i stykker, men heldigvis skete der ikke noget :)
                                    

                                     
                                         (Pigerne der drikker vand, der kommer ud fra et toilet)

Lørdag var jeg så til frisøren for at få lavet lyse striber. Jeg får det gjort ca. hver 3-4 måned, og da mit naturlige hår på det seneste er blevet meget blond, er det ikke verdens største forandring, men stadig er det blevet rigtig flot :) så efter frisøren tog jeg da lige i hillsdale mall (kan ikke lade være) og fik købt mig en bluse! UPSI :-D men havde faktisk brug for den, da jeg mangler lidt varmt vintertøj, da det de sidste par dage har været koldt og regnvejr!
Da jeg kom hjem hyggede jeg bare med familien herhjemme hvor vi så film, pyntede vores juletræ og bare slappede af :)

(mit hår før)

(mit hår efter)

(vores juletræ i gangen)

I dag søndag har jeg været i Serramonte mall med Jessica, Ivonne, Maria og Gabriela, hvor vi spiste frokost, drak smoothies og selvfølgelig skulle jeg shoooooopppppeeee, bare liiiiiidt!!! :-D da jeg black friday fik 2 gavekort, der havde en hemmelig værdi, var jeg inde og se hvor meget de var værd og de var "kun" på 10 dollars (60 kroner), havde været dejligt med et på 100 dollars eller 500 dollars, men stadig dejligt at få lidt rabat, og jeg fik købt lidt julegaver derinde, og kan desværre ikke vise jer hvad jeg købte, da det er gaver til nogen, jeg ved der læser min blog :-D og så fik jeg endnu et gavekort i dag på 10 dollars, ved ikke om det var med vilje at jeg fik det med, men nu beholder jeg det og bruger næste gang jeg kommer derind! hihi.. Så fik jeg også købt nogle hårprodukter, som jeg ikke kan få nok af, de er af mærket Biosilk og er brugt af mange danske frisører derhjemme, da produkterne er SÅ gode! Så købte en 350 ml silkedråbe, 350 ml shampoo og en 350 ml conditioner, og jeg gav kun 215 kroner for det!!! Derhjemme ville man ha' givet 600 kroner for de 3 ting, så endnu engang er det bevidst hvor billigt det er herover :-D  Efter vi havde været i centeret, tog Jessica, Ivonne og jeg ind og så den nye James Bond film, Skyfall, og jeg er altså ligeglad hvad alle andre siger, men den er virkelig SÅ god! Den er virkelig spændende, og selvom man ikke har set alle de andre film, kan man stadig godt følge med i den :-D Vi spiste aftensmad på en restaurant der hedder Olive Garden, og den er allerede en af mine yndlingsrestauranter, så den kommer i helt sikkert til at høre meget mere om senere! Haha.

(Julegaver)

(Min nye drikkedunk fra Victoria's secret)

                                                       (Pigernes lille plastik juletræ) 

Det var så alt for denne gang! Havde ellers sagt til mig selv at jeg ikke ville lave et langt indlæg, men jeg har åbenbart meget på hjertet, og ved at især min mor EEEEELLLSSSKKER at læse min blog (og min brors da han var i USA), så hun kan følge lidt med i mit liv, selvom jeg bor på den anden side af jorden <3
Nu vil jeg smutte i seng! Håber alle har det godt hjemme i DK.

Kys kys.

mandag den 26. november 2012

2 måneder!!!

Så er det søndag og tid til at blogge igen! Jeg føler virkelig at denne her uge, har været verdens længste uge, og at det er 100 år siden at det har været søndag, tror det er fordi at Uma og Asha har fri fra børnehave og skole pga. thanksgiving, så har oplevet noget hver dag! Og ellers er det ”kun” i weekenderne at der sker noget specielt.
Men mandag tog Uma, Asha og jeg op til Tiburon, som er et område tæt på San Francisco. Anita’s forældre har en lejlighed der, så der skulle vi være i 3 dage og hygge inden thanksgiving. Mandag var vi ude og spise på en rigtig god restaurant, hvor vi fik nudler, tigerrejer osv. Tirsdag var jeg med pigerne hen til et sted hvor de kunne male på figurer, vaser, osv. og ellers hyggede vi bare i lejligheden, kørte lidt i området og sådan. Onsdag skulle vi hjem igen, Anna sad derhjemme og vente spændt! :-D haha. Men først tog vi hen på et discovery museum, der nok mere bare var et legested! Hvor de kunne male, få læst historier op, klatre på ting osv. rigtig hyggeligt sted :) og så kunne man se Golden Gate bridge fra legepladsen af, det var ret flot! Men efter det tog vi hjem, og da Anna nærmest havde været alene hjemme i 3 dage, da pigerne og jeg var i Tiburon, min værtsfar i Japan og min værtsmor der arbejdede sent, blev hun rigtig glad for at se os, så vi legede lidt med pigerne, og efter tog ud og spiste fro-yo, bare for at komme lidt ud og så snakke :) Da vi kom hjem så vi Brudepiger på computer, og den er simpelthen SÅÅÅÅ sjov! Vi grinte stortset hele filmen igennem, ej men altså den er bare god! Hihi.
                                                                   (Lejligheden i Tiburon)

(Det værelse jeg sov på)


(Udsigten fra altanen, bagved øen ligger Alcatraz)

(Udsigten fra altanen, i baggrunden kan man se San Francisco)


(På legepladsen med Golden Gate bridge i baggrunden)



(Stranden 5 min væk fra vores hus)


(Noget af det smukkeste syn, kan stadig ikke fatte at jeg bor tæt ved sådan en smuk natur og bjerge!)





Torsdag var det Thanksgiving, og det havde jeg set meget frem til! Har hele tiden sagt at jeg ikke rigtig har vidst hvad det var for noget og aldrig har holdt thanksgiving før, men så kom jeg lige i tanke om at jeg holdte det sidste år med Ricardo og hans familie, så det var ikke helt nyt for mig, men stadig rigtig hyggeligt at prøve at holde det herover i USA, hvor traditionen kommer fra. Så fra morgenstunden af var vi alle i huset i gang med at gøre klar, vi var så vidt jeg husker 12 voksne og 4 børn, så der skulle laves en masse mad, flyttes rundt på borde osv. Vi fik selvfølgelig kalkun, og så en hel masse andet dejlig mad, og en kalkun kage! Eller den smagte ikke af kalkun, men var lavet som en kalkun og så endda fra en dansk bager! Så selvfølgelig smagte den godt :-D
Efter alt den gode mad, og alle gæster var gået hjem, tog Anna og jeg hen til nogle au pair piger, vi ikke har mødt før. Vi tog hen til en der hedder Ida, hvis værtsmor kender min værtsmor, og hun havde så 4 piger på besøg til hygge/druk, og en af dem var endda dansker, så jeg fik lige snakket lidt dansk! Det jo altid dejligt :-D det viser sig så at vi kender den samme pige fra Nykøbing af, da hun har gået på efterskole med hende, og jeg efter der har gået i gymnasie klasse med hende, altså hvad er chancen for det! Verden er lille, haha. Når men pigerne var rigtig søde og hyggelige at hænge ud med, men da jeg kørte bilen og derfor ikke kunne drikke, og da de sad og drak og festede, tog vi tidligt hjem, for at sove og ligge og slå lidt mave efter en hel dag med mad konstant :-D






(Anita og Kelly's familie)


(Kalkun kagen)

Fredag var det så BLACK FRIDAY!!!! Kan ikke huske om jeg har fortalt om det tidligere, men det er dagen efter thanksgiving hvor butikkerne har det vilde udsalg, og hvor butikkerne åbner klokken 12 om natten! Ja det er så vildt! Vi kom til storcenteret klokken 13, og der var stadig proppet med mennesker der! Det var næsten ikke til at holde ud, men jeg kunne jo ikke modstå de gode tilbud! Fx i Victoria’s secret fik man en gratis taske med cremer og parfumer til en værdi af ca. 300 kroner, og hvis man købte for over 10 dollars (kursen er på 5,7) så fik man et ”hemmeligt” gavekort, det vil sige at man ikke ved hvor meget det er værd, så man skal komme tilbage til butikken d. 29 november og se om det er 10, 50, 100 eller 500 dollars værd, så det glæder jeg mig til! Og i the body shop, var der tilbud med 3 ting for 30 dollars (ca 180 kroner) og det var på ALT i butikken! Så først købte jeg en mineral pudder, kokos bodybutter og concealer, og var helt oppe og køre over tilbuddet, og ekspedienten var rigtig sød, så efter jeg havde betalt, gik jeg lige hen og fandt 3 ting mere. Da jeg kom hjem, var jeg inde og tjekke hvor meget tingene koster hjemme i danmark, og jeg fandt ud af at jeg havde sparet over 1000 kroner på de 6 ting jeg havde købt! Efter vi havde været i storcenteret tog vi til San Francisco for at shoppe endnu mere selvfølgelig! Og for at mødes med Ivonne og Jessica. Så tog vi hen og spiste lækker mad på en restaurant, og efter tog vi op på Cheesecake factory for at prøve deres cheesecake der koster ca 50 kroner bare for 1 stykke! Så vi var 3 om at dele 1 kage, for stykkerne er simpelthen så store, så det halve kunne være nok! Ellers gik vi bare rundt i San Francisco hvor der var 1000 millioner mennesker!


(Det vi havde før vi tog på shopping)


(Det vi havde efter shopping!!!)



(Union Square)





Lørdag tog vi til Palo Alto (Stanford byen) hvor vi mødtes med to af de danske piger (Nadja og Anna) som jeg mødte sidste søndag i San Francisco, til det danske au pair ”møde”. Vi tog hen og spiste på Cheesecake factory (IGEN) og spiste aftensmad og sad bare og hyggede der og snakkede inden vi skulle hen i biografen og se Red Drawn, havde aldrig hørt om den før, men den havde en lækker skuespiller (Chris Hemsworth) som hovedrolle, så gav den da en chance, haha. Den var faktisk rigtig spændende, så hvis den går derhjemme i biografen, kan jeg klart anbefale den! Noget helt andet, så i sidste blogindlæg snakkede jeg om at mig og Nadja har en masse tilfælles osv. så har jeg fundet ud af nu at hun elsker tun ligeså meget som jeg gør! VERDENSNYHED! Ej okay, men det er bare sjovt at vi også har det tilfælles, (pigerne derhjemme ved hvor meget jeg går amok over tun, så de næsten er blevet helt træt af det nu, haha) så det synes jeg lige var meget sjovt, hihi.
Søndag var vi med min værtsfamilie oppe og hente juletræ, og det er altså ikke et lille juletræ vi har herover, det er kæmpe og det går helt op til loftet, i vores gang, hvor der er højt til loftet (Tager billede når det er blevet pyntet). Jeg elsker julen, så jeg glæder mig SÅ meget til at fejre det herover, men samtidig kan jeg bare ikke tage det seriøst når solen skinner og man kan tage ned på stranden, føler at det er helt forkert og det slet ikke er tid til jul endnu! Tiden er simpelthen gået så stærkt, og har allerede været her i 2 måneder, men som man siger, tiden går stærkt når man har det godt! Og ja har det stadig rigtig godt herover, jeg klager ikke og nyder stadig hver eneste dag jeg er her <3
Efter juletræ’s fældning, tog vi hjem og slappede af. Mig og Anna så en film, legede lidt med Uma og Asha, spiste aftensmad og så var det ellers afsted til biografen igen! Denne gang var det Twilight vi skulle ind og se, er ikke den store fan, men skulle stadig lige se den, og den er VIRKELIG GOD! Der er så mange der kritiserer den og siger at den er dårlig, men jeg synes virkelig at den var spændende og også sød <3
                                    
(Puppy der er i julehumør, hihi)


(Juletræ's fældning)




(Smuk natur)

Så det var hvad jeg har fået min uge til at gå med! Næste uge står den på træning, en tur til frisøren, hygge med Anna og en hel masse andre spændende ting!
Kys kys.


mandag den 19. november 2012

Ny roommate!!

Titlen på indlægget vil jeg senere komme ind på, men først skal i høre om min uge.
De første par dage i denne uge, har jeg ikke lavet det vilde da det har været koldt og regnvejr, og jeg har været forkølet og sådan, så har bare hygget mig herhjemme efter jeg har haft fri, så i stedet kan i høre om mine små hverdags-glimt, eller hvad man nu kalder det. Asha, Uma og jeg har hygget os rigtig meget, den ene dag klædte de sig ud som prinsesser/dansere og lavet show for mig, de er simpelthen så søde! Jeg elsker at bruge min tid sammen med dem, så det var rigtig hyggeligt.
Og Asha er virkelig så sjov! Hun er simpelthen så dejlig, så sidder vi i bilen og hører pludselig en af Justin Bieber’s sange, og så siger jeg, ”kan du lide hans sang?” og så siger hun ”ja jeg kan godt lide hans sang, men Justin Bieber kan ikke lide nogle sange her i verden” og jeg er bare sådan Hvad? Hvor ved du det fra :-D og så siger hun ”jamen det var fordi jeg var sammen med ham i går, jeg hentede ham fra San Diego lufthavn” Og så spørger jeg ”hvordan kom du derhen”, jamen hun havde bare taget sin bil og kørt hen til lufthavnen! Ej men hun er simpelthen så sjov, tænker bare hvor kommer det lige fra?! HAHAHA… Da jeg fortalte familien om episoden, sad vi alle og grinede i 10 minutter, hun er virkelig SÅ sjov!
Her i familien har de en ting de gør en gang i mellem ved spisebordet, hvor alle skal fortælle deres bedste del af dagen, fx ”My favorite part of the day was when i went to the playground” og så skal man sige hvad man er taknemmelig for, fx ”i’m thankful for my hostfamily” og så skal man vælge en person der skal være den næste til at sige det, og jeg synes virkelig det er en god ting at lære pigerne! Vil helt klart tage det med mig, og når jeg en dag selv får børn, så gøre det med mine egne børn! Så den ene dag skulle jeg arbejde lidt senere da mine værtsforældre var på arbejde, så Uma, Asha og jeg sad ved spisebordet og jeg spurgte hvad Uma var taknemmelig for, og så sagde hun ”i’m thankful to have you as my nanny” og jeg blev simpelthen så glad da hun sagde det, synes det var så sødt! Så ja det var lige nogle af mine hverdags-glimt/øjeblikke med pigerne <3


                                                        (Uma og Asha der laver show)

(En af pigernes yndslingsting at lave, male i hello kitty malebøger)

Onsdag var vi på en dansk restaurant, der ligger ca. 40 min væk fra vi hvor, lidt gammeldags men rigtig hyggelig 80+ restaurant :-D haha. Tjeneren var dansker, og han kunne høre på min accent at jeg også var dansker, så det var meget sjovt at snakke lidt med ham, men han var nok 60-70 år, og havde nok været her i så mange år, at han har ”glemt” at snakke dansk, så det var lidt svært at forstå.
Havde set at man kunne få æbleskiver, så det ville jeg rigtig gerne have at min familie prøvede, men de havde desværre det kun om søndagen til morgenmad??? Så jeg tog en bøf med dejlig bearnaise sovs, som jeg for første gang har fået herover, og det smagte faktisk rigtig dansk! Og så med kartoffelmos og gulerødder!
 
(Min mad på den danske restaurant)

Torsdag var jeg til vores ugentlige au pair møde, hvor vi tog hen og fik fro-yo (SURPRISE :-D)! haha. Der sad vi bare og hyggede og snakkede i et par timer. Jeg fulgtes med min tyske veninde Jessica, og som jeg fortalte i det sidste indlæg, så har jeg det rigtig sjovt med mine veninder over misforståelser, så efter vi har spist fro-yo går vi hen til supermarkedet (der har åbent 24/7) da hun skulle købe noget shampoo og en vaske svamp til at vaske sin krop med, og ved ikke hvorfor, men jeg troede at hun snakkede om sådan en fnugruller, så jeg siger ”ja sådan en har jeg også lige købt, sådan en lille en jeg har i min taske, og så når jeg har brug for den når jeg er ude i byen, tager jeg den bare op og bruger den på mine bukser” og hun er bare sådan HVAD? Hvorfor har du en vaske svamp i din taske og hvorfor bruger du den på dine bukser, og ja det var bare SÅ sjovt, da vi havde misforstået hinanden og snakkede og to forskellige ting! HAHAH… Man skulle nok ha’ været der, men vil stadig lige dele det med jer! og da jeg så var på vej hjem og kørte ned af vores vej, var det fuldstændig mørkt og jeg var bare i min egen lille verden med høj musik i bilen, og lige pludselig dukker der bare en mand op på vejen, og jeg får verdens største chok! Så står han bare der helt vildt skummel og vinker til mig! Så tænker at jeg bare skal ind i huset, og da jeg kører op ad vores indkørsel og åbner døren, kan jeg hører at han kommer hen imod vores hus og at han siger noget til mig, og det i det øjeblik går jeg bare fulstændig i PANIK! Jeg springer bare ud af bilen, og når ikke at få taget min pung, mobil, madvarer osv. med ind i huset, jeg skulle bare ind og det var nu!! :-D Kan bare lige se for mig at jeg står og tager alle tingene på bagsædet, og så han bare kommer bagfra og ja jeg ved ikke hvad, jeg er bare god til at køre mig selv op! Så går op til min værtsmor og spørger om hun ikke vil komme med mig ud, så jeg kan få mine ting. Så jeg løber bare ud i bare tæer og får fat i mine ting, imens min værtsmor står og holder døren ind til huset, heldigvis var han væk, men var stadigvæk i chok, altså man kan jo aldrig vide hvem det er! Det har sikkert været en af deres naboer, der er fredelige, men altså, man bliver bange :-D Og han gik bare rundt der i mørket alene, uden noget lommelygte, hund eller noget. Så ja det blev jeg godt nok forstrækket!
Fredag var jeg så på posthuset, da min mor havde sendt mig en pakke, og jeg har simpelthen verdens dårligeste tålmodighed når det kommer til sådan noget, altså jeg er typen der skraber ALLE felter i en juleskrabekalender d. 1 december, i stedet for at tage 1 felt hver dag, har virkelig dårlig tålmodighed mht. sådan noget, og bliver helt et lille barn igen når jeg er spændt, så jeg var da på posthoset, mandag.. tirsdag… onsdag.. torsdag og ja så da også fredag, og ENDELIG kom den! Altså der blev mit liv bare perfekt, min mor havde sendt en pakke derhjemme fra på 3 kg, og kunne ikke engang vente med at åbne den til vi kørte den ene kilometer hjem, jeg åbnede den i bilen. I pakken var der en gave for Uma og Asha (hello kitty malebøger) gaver til mig (2 par øreringe og et sjal/tunika) og så noget af mit tøj derhjemme fra, mit GHD glattejern osv. så det var altså bare lykken! Haha..
(Pakken fra min mor)

Fredag aften blev brugt med Kelly (min værtsfar) og pigerne hvor vi tog ud og spiste, hyggede, og efter det tog Jessica og jeg hen og hentede Ivonne i San Francisco lufthavn, da hun havde været i Miami i 1 uge, og vi var jo slet ikke misundelige!! Det var helt underligt at komme til lufthavnen igen, og tænkte at for bare under 2 måneder siden, stod jeg der og skulle møde min værtsfamilie og begynde mit liv i USA!
Lørdag skulle jeg være sammen med Anna, så jeg hentede hende på tog stationen og så tog vi hen til et nyt storcenter, der som alle andre har alle de gode butikker, Forever 21, Abercrombie & Fitch, Hollister, Victoria’s secret osv. så der var vi og hyggede i nogle timer og efter det kørte vi hjem, hvor jeg skulle arbejde om aftenen, da mine værtsforældre skulle til en fødselsdag, så Anna hjalp mig med pigerne, så vi legede bare, puttede pigerne i seng, hyggede med dem osv.
Søndag havde jeg mit månedlige au pair møde med min au pair gruppe og område repræsentant, og det var virkelig hyggeligt, hvor vi mødtes i det samme storcenter som mig og Anna var i om lørdagen, så vi gik bare rundt og kiggede på butikker, drak en smoothie, snakkede om alle var okay og glade for deres værtsfamilier, og efter det skulle jeg med toget ind til San Francisco, hvor jeg skulle mødes med 6 danske piger! Vi mødtes på Union Square og gik så ned til vandet, til Pier 39, og jeg er jo klog og tage mine høje kilehæle på! For at gå i San Francisco stejle gader, så nu har jeg da fine store vabler under mine hæle! Kan jeg kun takke mig selv for :-D når men vi spiste så frokost alle sammen på Hard Rock cafe, og gik efter rundt ved pier 39 og kiggede i butikker og bare snakkede, og det var altså så underligt at snakke dansk, efter 2 måneder med engelsk konstant, i fjernsynet, radioen, min værtsfamilie, mine veninder, bare det hele taget ligegyldigt hvor jeg har været, så var det så mærkeligt for mig lige pludselig at skifte over til dansk!! :-D i starten føltes det bare forkert og synes at det lød forkert når jeg sagde noget, men efter et stykke tid blev det helt normalt for mig igen, og det var så skønt bare at snakke dansk, og bare kunne slappe af (ja kan ikke helt forklare det) men ja det er som om man bedre kan forstå hinanden, den danske humor, det danske slang/ordsprog man bruger osv :-D haha.. men vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag og aften, og pigerne var rigtig søde, især en pige der har verdens smukkeste navn, Nadja, haha. Hun er bare lige min type eller hvad man skal sige, vi er ens på rigtig mange måder, og hun er bare rigtig flink, så jeg gik rundt og snakkede med hende, og det viser sig at hun har et feriehus i lalandia, og det er jo lidt sjovt når jeg kommer der så meget, så kunne da være at man ses når man kommer hjem, og så bor hun heller ikke såååå langt væk igen fra hvor jeg bor her, hun bor i Palo Alto der er byen hvor Stanford ligger, så ca. 35-40 min.
Så det var lidt om min uge! Der som alle de andre uger har været fantastisk!


(Juletræet på Pier 39)


(En af pigernes nachos på Hard rock cafe, der var KÆMPE, men så også kostede næsten 100 kroner)


(Mig og Anna på subway. Anna havde sat sig ved handikap bordet, hvilket var SÅ sjovt, da vi også på alcatraz stod ved et skilt med handikap, der så pejede ind på os! haha)


(Mit lidt værelse, efter Anna er flyttet ind)


Og så for at komme tilbage til overskriften, så har jeg fået en ny roommate, og vi har fået en ekstra person her i familien! Der er Anna (min veninde fra Sverige, som jeg mødte på au pair skolen i New York) hun er desværre i rematch nu, da det ikke fungerede, så min værtsfamilie har været så søde og lade hende bo her indtil hun forhåbentligt finder sig en ny værtsfamilie. Det er sådan at man har 14 dage til at finde en ny familie, og hvis man ikke finder det, så skal man tage hjem, så vi krydser alle fingre for at hun finder en sød familie! Efter Anna har fortalt mig alt om hendes værtsfamilie og hvordan hun har haft det, har jeg virkelig indset hvor heldig jeg er for at have min værtsfamilie, jeg føler mig virkelig heldig og taknemmelig. De er så søde og venlige imod mig, gør mig til en del af familien, hvilket er noget af det vigtigste, og ja bare får mig til at føle mig elsket, og er bare så glad for at det hele fungerer her og at jeg er glad! Er "stolt" over at min værtsfamilie er så åbne og velkomne, og lader Anna bo i vores hus, og hjælper hende så meget som de nu kan! Og jeg støtter hende selvfølgelig også 100 % igennem den her lidt hårde tid! Så det er nu meget hyggeligt at have Anna boende, hun bor inde på mit værelse, med hendes 100 tasker, så vi hygger og har det sjovt og håber på det bedste for hende!

Og nu er det også Thanksgiving her på torsdag, og det er jo dejligt at der er så meget som jeg er taknemmelig for!!
Næste uge står den på besøg hos Anita’s forældre (bedsteforældrene) i deres sommerhus i Tiburon (der er en halvø, i San francisco bay) så man tager bare en færge/båd og så er man i San Francisco. Har hørt at det skulle være en rigtig smuk by, med mange dyre og flotte huse, så glæder mig helt vildt til at komme derop! Så er det Thanksgiving torsdag, hvor alle deres venner og familie kommer og holder det med os, og så fredag er det BLACK FRIDAY!!!!!! Hvor butikkerne åbner klokken 12 og 2 om natten, og så er der det vildeste udsalg, og der snakker vi altså 60 % udsalg nogle steder, så det bliver helt vildt! Nogle mennesker er døde til black Friday, fordi folk skubber så meget i køerne foran butikker, og til dem der vil have en fornemmelse af hvor stor det er prøv at youtube ”Black Friday victoria’s secret” så kan man se hvor vildt det er, så det glæder jeg mig til :-D
Får nok at se til! Og glæder mig til hver eneste dag!
Nu vil jeg gå i seng med Anna, så vi er friske på en ny uge.
Kys kys.