onsdag den 13. februar 2013

Stille og rolig uge :)

Hej alle sammen <3 det her bliver et kort blog indlæg, eller i hvert fald kortere end det plejer at være da jeg ikke rigtigt har tid lige nu til at skrive, men gerne lige vil holde jer opdateret!
Jeg har som sædvanligt haft en rigtig god uge, hvor jeg har lavet en masse ting.
Onsdag var jeg på Stanford, som jeg er hver uge med min veninde Marie. Og vi skulle så alle 40 elever, sende 3 billeder af vores ynglings kunst, inden timen, som vi så skulle analysere alle sammen, og hvis billede bliver så valgt… mit selvfølgelig!! Meningen med det var at ingen måtte fortælle hvis deres billede blev valgt, og så skulle vi så analysere/fortolke os frem til hvilken slags person der havde valgt det her billede, hvad der var godt og dårligt ved billedet osv. Jeg havde så valgt et Claude Monet maleri, da jeg synes det er rigtig smukt. De gættede så rigtigt da de sagde at det var en pige/kvinde der havde valgt billedet, og så begynder de at sige noget med at det er smukt udenpå og på overfladen, men under overfladen så gemmer der sig en masse ting, og jeg sidder bare der og tænker ”nååår okaay :-D” haha, så det var meget sjovt at høre folk prøve at analysere sig frem til hvilken slags person der havde valgt billede (i dette tilfælde så mig). Vi skal også skrive vores drømme ned på et tidspunkt, og så bliver nogen af vores drømme så valgt og vi skal diskutere dem i klassen, da vores fag holder om det ubevidste, og drømme har meget med det at gøre, så det bliver spændende :-D


                                     
                                                        (Billedet som jeg valgte til timen)


Ellers har jeg været i San Francisco med Ida og hendes værtsbarn, Penelope, og så har jeg været ude og hike med Poppy (vores hund) i bjergene og ved stranden, da jeg den ene dag fik tidligt fri. Så det udnyttede jeg, og da vejret er begyndt at blive rigtig godt her, skal man jo også udnytte det. Lige nu er vejret omkring de 13-16 grader, hvilket er rigtig skønt, ikke sådan strand vejr endnu, men jeg klager ikke, da jeg ved at der stadig er sne og super koldt hjemme i Danmark!!
Min weekend har faktisk mindet meget om en weekend hjemme i Danmark, den har nemlig stået på druk og fest, hvilket jeg slet ikke er vant til mere efter jeg er kommet herover, men fredag var min danske veninde Marie og jeg inviteret til fest på Stanford!! Endelig tænkte vi bare! :-D det havde vi ventet længe på, hehe. Vi tog hen til en af mine venner der går på Stanford, inden festen, og det var meget sjovt at komme op i en af lejlighederne og se hvordan folk der studere fuldtid på Stanford bor :) så der sad vi og drak lidt og hyggede. Og det viser sig så at han kan spille guitar! Og hvis der er noget jeg synes der er charmerende, så er det når fyre kan spille på guitar, så vi fik da lige et par numre at høre, og så var jeg ellers solgt, haha :-D når men så gik vi videre til festen, og vi havde faktisk ikke forventet så meget af festen, for vi tænkte at så kan vi da ikke blive skuffet, og det gjorde vi så sandelig ikke! Festen var rigtig fed, og var ikke helt en rigtig college-fest som man ser på film, da det var i et fest lokale, men stadig fedt! Og med gratis sprut :-D og med søde fyre, så der kunne man ikke klage. Vi var der i et par timer, men tiden går jo stærkt når man har det godt, så det føltes som om vi kun havde været der i 10 minutter da festen sluttede klokken 1!!!! Tænker bare hvad? Klokken 1? Det er det tidspunkt man begynder at gå i byen hjemme i Danmark, men rigtig hyggelig fest og vi mødte en masse søde mennesker <3

(SF ZOO)

(SF ZOO)


(Søde lille Penelope)

(Palmer.. man er vel i cali)
(Vores lækre morgenmad, og så Se og Hør læsning)

Dagen efter stod den heldigvis ikke på tømmermænd, på trods af at jeg slet ikke er vant til at drikke mere. Så vi tog hen til en tysk bager og købte lækker morgenmad, så dansk som det nu kan være med rundstykker, syltetøj, blandet frugt og yoghurt og så hjem og lave røræg osv :) så der sad Marie og jeg ude i solen og nød sen morgenmad og slappede af. Da jeg kom hjem igen til Montara kom Gaby  og Ida, og så var det ellers tid til at gøre sig klar igen og drikke <3 Så havde vi ellers en hyggelig/sjov/fuld/pinlig/underholdende aften/nat med nogen venner. Og jeg mødte en der havde et ”Medical Marijuana” kort, dvs. at han kan ryge hash lovligt, da han har fået lov af sin læge, pga. sygdom/stress osv. Blev helt sådan chokeret da jeg så hans kort :-D det havde aldrig sket derhjemme! At man lige går til sin læge for at få en recept på noget hash, haha.
Søndagen stod bare på at sove længe, da pigerne ikke havde det så godt, så vi var først ude af huset ved 1-2 tiden, og så direkte hen på MCD og have noget tæmmermændsmad :-D Og ellers var vi i biografen og se Identity Theif, som er rigtig god og sjov, og så tog vi ellers bare hjem og slappede af og så film igen, og så var den weekend gået. Synes virkelig at tiden går stærkt når den står på druk en hel weekend, så næste weekend skal nok bruges på lidt andre ting end det, så jeg føler at jeg får oplevet noget <3 selvom det altid er hyggeligt at gå ud og have det sjovt. Faktisk skal to af mine veninder til Las Vegas i weekenden for at fejre en af mine veninders 21 års fødselsdag, og jeg ville SÅÅÅ gerne ha’ været med, men er desværre ikke 21 endnu, hvilket er så ærgerligt, så skal helt klart tilbage når jeg bliver 21, så jeg komme ind alle de vilde og fede steder :-D

Denne uge står den på Stanford time, Valentins dag som jo er stort herover. Her er det sådan at børnene i skolen skal skrive valentinskort til alle i deres klasse, i supermarkerne går de helt amok med hjerte chokolade, blomster osv :-D er allerede blevet spurgt af to om jeg vil være deres Valentine, haha. Men valentinsdag skal jeg bruge sammen med min værtsfamilie, hvor vi skal ud og spise på en god restaurant, og så i weekenden har jeg faktisk ikke de vilde planer endnu :) plejer altid at have min weekend planlagt langt tid før, men det er også meget dejligt bare at tage det hele som det kommer, så nu må vi se hvad der sker af spændende ting <3 ellers så ser jeg meget frem til at skulle på en mini skiferie med 3 veninder til Tahoe, og så selvfølgelig til at min familie kommer herover i 2 uger!! jeg er igang med at planlægge vores 14 dage, hvad vi skal se og hvor vi skal hen, så er igang med at bestille hotel, leje bil, bestille billetter til de ting vi skal ind og se, hvilket får mig til at glæde mig endnu mere <3 kan næsten ikke vente!!

Håber alle har det godt hjemme i kolde DK, jeg har det i hvert fald godt her i semi varme cali :-D
Kys kys


3 kommentarer:

  1. Heej Nadja.. Jeg har i noget tid fuldt med i din blog, og jeg er helt vild med den. Jeg skal selv afsted som Au-pair til sommer, og den giver et rigtig godt indblik i det at være au-pair og i livet, samt oplevelserne derovre. Din blog var helt klart en medgørende faktor for at jeg har taget beslutningen om at komme afsted :). m.v.h. Cecilie

    SvarSlet
  2. Hej Cecilie :)
    Det var dejligt at høre! er glad for at jeg kan inspirere nogen til at blive au pair og tage det store skridt og flytte til USA i et år, og få den bedste oplevelse!!
    Hvor skal du bo henne?
    Skriv endelig hvis du har spørgsmål!

    SvarSlet
  3. Jeg skal som det ser ud nu bo i Californien 20 km. fra San Fransisco :).
    Jeg glæder mig til at komme afsted. Det skal jeg gøre.
    Håber det fortsat går godt med dig derovre.

    SvarSlet